FOLKETANKEN

Nydanskere: Du er min næste

2011-09-20T14:07:00.000+02:00

Store udenlandske aviser fra mange lande som USA, Frankrig og Tyskland beskriver for øjeblikket den befrielse, som en stor del af det danske folk må føle ved ikke at have DF som styrende faktor med den nedværdigende højreradikale linie mod ikke danske statsborgere, som har kendetegnet VKO i 10 år.
Ved at rejse i lande i bl. a. Asien og Afrika samt gennem kontakt til mennesker med forskellige religiøse og kulturelle baggrunde er det min faste overbevisning, at der inden for alle kulturer kun er marginaler af mennesker med ekstremistiske holdninger, hvilke vi selvfølgelig skal være på vagt overfor. Danmark adskiller sig desværre ikke positivt på dét område.
Der kom fra Jyllands Posten under Muhammedkrisen generaliserende udtalelser mod muslimer om, at de skal finde sig i at blive hånet, spottet og latterliggjort. Det er ikke en venlig håndsrækning til nydanskere med en anden kultur/religion.
Det er vigtigt, at vi som individer, uanset hvor vi kommer fra på kloden, stiller krav til hinanden ud fra et ønske om at bygge bro over religiøse/kulturelle forskelle byggende på FN`s menneskerettigheder - og med tanke for at behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet.

Jens Jørn Steiniche

Landbruget - Lovgivningsmæssige aspekter

2011-05-09T22:12:00.003+02:00

”Folketanken - for menneske og miljø" har inviteret personer fra det tværpolitiske udvalg (S, SF. KML og Ø), DN og andre til et ”rundbordsmøde” med miljøbiolog Hans Nielsen, Det Økologiske Råd.

Mødets tema:

”Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og rettigheder, befolkningen har over for landbruget”

Der er en meget hård diskussion i kommunen vedr. lugt, forurening, smittefare samt usikkerhed vedr. kommunens drikkevand.
Det er derfor vigtigt at få klarlagt hvilke muligheder, der er for at sikre sig mod de ulemper, som landbruget påfører befolkningen.

Aftenens tema, som Hans Nielsen, DØR, har lovet at informere om:
Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og hvilke rettigheder,
befolkningen har over for landbruget på følgende punkter:

1) For at begrænse lugten fra svinestalde i bebygget område
2) For at begrænse forureningen af jorden - nitrat, pesticider m.m.
3) For at sikre sig mod smittefaren (stafylokok-bakterien MRSA (ST398))
4) For at sikre drikkevandet fra vandboringerne
5) Det lovgivende grundlag for tilladelser til udvidelse af svinebesætninger - ha/dyreenheder i kommunen
6) Landbrugets fremtidige rolle vedr. produktion af biomasse til varmeværker og biogasanlæg.

Referat:

AD 1.
Der findes forskellige metoder til at begrænse lugtgener fra svinestalde. Det mest almindelige er at bygge højere skorstene på ventilationsanlæggene. Dette fjerner lugt i nærområdet, men begrænser ikke den samlede (kumulative) lugtemission omkring en svinefarm.
Hvis man fjerner lugt, fjerner man også ammoniak. Det er vanskeligt at bedømme lugt (odeur units) - og mange faktorer gør sig gældende: Typer dyr – slagtesvin, smågrise, søer, køer, høns – samt vindretning og andre former for vejrlig: Lugten er typisk mindre om vinteren end om sommeren fra svinestaldene.
Husdyrloven er utilstrækkelig og umulig at kontrollere. Det er krænkende for den forurettedes retssikkerhed. Der kan til enhver tid klages over lugtgener fra en svinefarm – uanset givne tilladelser til f. eks. svinehold.
Der er ikke nye tiltag på lugtområdet. Mange stalde er af ældre dato. Alt andet lige lugter en nyere stald mindre end en gammel og nedslidt. Men renovering af ældre stalde ændrer ikke lugtgener.
Nye stalde vil måske sænke lugtproblemerne – men nye og større stalde vil øge den samlede lugt.
HN mener, det fremover blive meget vanskeligt at få tilladelse til udvidelser af svinestalde i vores landsbyer.
Spørgsmål: Kan man producere ”lugtgener” på gamle tilladelser? Svar fra HN: Ja! Alle tilladelser fra før 2006 kan fortsætte i det uendelige.
Der er også problemer med nedfældning af gylle – der produceres f. eks. mere lattergas (dinitrogenoxyd).
Der blev sagt meget lidt om sundhedsrisici ved indånding af ammoniak.
I en pressemeddelelse fra ”Det Økologiske Råd” fra 29.03.11 (ikke beskrevet på mødet), omtales en analyse udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, hvori det beskrives, at landbrugets ammoniakforurening er en overset dødsårsag. Iflg. analysen er ammoniakforureningen fra landbruget skyld i ca. 40 procent af helbredsomkostningerne fra den luftforurening, der hvert år forårsager tusinder af for tidlige dødsfald i Danmark. Se:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92

HN redegjorde for, at der er store forskelle i sagsbehandlinger vedr. udvidelsesplaner for svinefarme i de enkelte kommuner. Hver kommune har lovhjemmel til at træffe særlige restriktive krav i miljøsager.

AD 2.
HN: Reduktion af udvaskning af nitrat til bl. Horsens Fjord/ Kysing fjord er langt fra målet. Behovet er en reduktion på 773 t kvælstof (N). Indsatsen for 2015 er 175 t N – d.v.s. der mangler 598 t N el. 77%, for at behovet bliver dækket. - HN mener ikke, man kan nå kravene om ingen nitrat og næringsstoffer til vandmiljøet ved kun at begrænse gødningsforbruget. Man skal tage landbrugsjord ud af drift. Vandløbene bringer hurtigt næringsstoffer til havet i Odder-området p.g.a. lerlaget.
Der bliver faktisk undergødet på de danske marker med 10 – 15 pct. i forhold til det økonomiske optimale gødningsbehov (gylle og NPK). - Efterafgrøder tager noget af gødningen – men friholdelse af afgrøder på markerne er det optimale. - De våde enge skal tilbage for at tilbageholde næringsstoffer og pesticider. -
Vedr. markdræn: Fjernelse af markdræn er ikke løsningen. Det giver for mange dyrkningsmæssige problemer.

AD 3.
HN redegjorde for faren for smitsomme bakterier fra svineproduktionen – herunder MRSA, som opstår p.g.a. overforbrug af antibiotika. Raske personer bliver ikke syge - men syge personer kan lide under det (dø). -
”Gul kort-ordningen” har virket i en vis grad, da det samlede antibiotikaforbrug er faldet i landbruget. Det skyldes især, at man ikke pr. automatik giver f. eks. smågrise antibiotika i foderet ”bare for en sikkerheds skyld” (profylaktisk).

AD 4.
HN: Vedr. vandløb: Øgning af afstandskravene fra 10 til 25 meter er helt utilstrækkeligt.
"Folketanken": Der er ikke noget kommunalt sikkerhedsnet mod forureningen af grundvandsressourcerne i Odder. Borgmester Elvin Hansen lovede at tage initiativ til sikring af grundvandet.

AD 5.
HN: Der er faste lovgivningsmæssige retningslinier vedr. udvidelser af dyrehold. - Der er ikke fremover faste regler for arealkrav (harmonital), bare der er aftaler om bortskaffelse af gyllen.
Da kompetancen på miljøområdet er lagt ud til kommunerne, mener HN, at de enkelte kommuner i langt højere grad kan fastsætte ”overliggeren” i enkeltsager om f.eks. svineudvidelser.

AD 6.
Borgmester Elvin Hansen: Der bliver ikke givet økonomiske garantier til landmændene vedr. bygning af biogasanlæg.

Jens Jørn Steiniche
Holger Ø. Mortensen

Kemi

2011-03-09T17:22:00.000+01:00

Når vinteren rinder i grøft og i grav begynder landmændenes årlige hærgen med kunstgødning (NPK) på alle dyrkede arealer i Danmark. Men gødningen står også i kaskader over grøfter, ind i hegn og skovbryn og langt ind i folks haver. Kun de mest hårdføre græsarter og sejge planter overlever i grøftekanterne. Senere kommer tiden med pesticider, som med vinden driver hid og did. Landmændene har slet ikke styr på alle disse kemiske stoffer. Store dele heraf ender via dræn, bække og åer i vores vandmiljø. Og indgår under begrebet: Skjulte omkostninger.
Det er store oversete miljøproblemer, som snarest bør medtages i kommende nye "grønne vækstplaner". Landmændene må holde deres kemi på egne arealer.
Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Ønske: Et landbrug, der sigter mod økologisk drift og langt bedre dyrevelfærd

2010-11-26T14:13:00.003+01:00

I landbrugets produktionsmetode er det vigtigt, at der fremover sigtes mod fabrikation af sunde fødevarer: Varer, som er fabrikeret på en økologisk hensigtsmæssig måde, der sikrer bedre forhold for dyrene og samtidig sikrer mod følgesygdomme samt mod forurening af luft, vand og jord.
Der er iflg. alle opgørelser alt for stor en del af landbruget, som desværre ikke lever op til de krav. Vi kan nævne forhold, som bør ændres:
Et kraftigt overforbrug af penicillin. Stafylokok-bakterien MRSA (ST398), som hver 8. gris er smittet med, og som kan overføres fra dyr til mennesker, er en følgevirkning af det store forbrug.Penicillin bør kun bruges til sygdomsbehandling.
Det forfærdelige dyreplageri, som foregår i alt for mange landbrug.
Det alt for høje pesticidforbrug.
Udledningen af drænvand fra landbrugets marker til vores vandmiljø indeholdende næringssalte (NPK), pesticider og andre kemiske stoffer. Danmark udleder urenset spildevand fra landbruget, der modsvarer, at vi er omkr. 40 mill. mennesker, der ikke har spildevandsrensning.
Vi mener, landbruget må nytænke hen mod en bæredygtig økologisk produktionsform. En økologisk produktionsform vil med stor sandsynlig på sigt kunne bidrage med en betydeligt bedre økonomi og også skabe flere arbejdspladser til det øvrige samfund. Samtidig vil danskerne - med kendskab til produktionsforholdene i landbruget - igen med god samvittighed kunne tage frit på hylderne i fødevareforretningerne.
"Folketanken - for menneske og miljø" har kontaktet Christiansborg vedr. disse punkter. Vi må dog desværre se i øjnene, at der ikke sker nogen ændring, før Danmark får en fødevareminister, der ikke er bundet op af landbruget.
Jens Jørn Steiniche

Irans unge bedfolkning

2010-11-21T14:04:00.001+01:00

Under en rundrejse ”alene to” til Iran kom vi i kontakt med mange forskellige mennesker og fik gennem dem en viden om det iranske folk - en viden, som for os var vældig opmuntrende, men samtidig meget skræmmende på grund af folks frygt for præstestyrets diktatur.
Hovedparten af iranerne er unge mennesker (ca. 70%), og derfor kan en stor del af befolkningen ikke huske revolutionen (1979), hvor shahens diktatur blev afløst af præstestyrets diktatur.
Af informationer, vi fik af de mennesker, der turde give udtryk for deres mening, kan nævnes: Det er et muslimsk land, men kun 2-5% går regelmæssigt i moskeen til bøn. Mange ønsker inderligt præsteskabet afsat og frie valg. Befolkningen er gennemgående godt uddannet. Hovedparten går i skole, til de er 18 år, og en stor del fortsætter på et af landets utallige universiteter. De unge har ikke tillid til iransk TV, men følger med i, hvad der sker på verdensplan gennem internet og paraboler, selv om det er strengt forbudt.
At rejse i Iran giver mange gode oplevelser, men den største oplevelse er den venlighed og hjælpsomhed, man møder. Vi hører dagligt mange udsagn om muslimer, men turen bekræftede os i, at vi som danskere skal være varsomme med at generalisere om andre nationers befolkninger – ikke lade ekstreme grupper (som f.eks. DF m. venner) og andre yderliggående og religiøse fraktioner styre gennem deres ensidige retorik. Der er få procent ekstremister i alle samfund, også i Danmark.
Karen Degnbol og Jens Jørn Steiniche

Penicillin-svineriet i landbruget

2010-10-24T11:02:00.002+02:00

Mange års overforbrug af penicillin i landbruget skaber resistente bakterier
Hver ottende danske slagtesvin er inficeret med den multiresistente stafylokok-bakterie MRSA ST398, der også kan smitte mennesker og give bylder og sårbetændelser. Ifølge tal fra Statens Seruminstitut er der udsigt til, at antallet af danskere, der er smittet med MRSA ST398, vil blive fordoblet i 2010 ift. 2009, skriver DR på sin hjemmeside.
Fakta: Hvad er MRSA ST398?
MRSA (methicillin-resistente staphylococcus aureus) er gule stafylokokker, som er resistente over for antibiotikatypen methicillin - og samtidig over for penicillin og de fleste andre antibiotika, der normalt anvendes til at behandle stafylokokinfektioner.
En rask person, der bliver smittet med MRSA, har ikke stor risiko for at blive alvorligt syg, men bakterien kan medføre generende infektioner som bylder og børnesår.
I forvejen syge og svækkede personer kan blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med MRSA.
MRSA smitter primært mellem mennesker. Men en speciel type MRSA (ST398) kan smitte fra dyr til mennesker. Smitten sker ved direkte kontakt med dyr.
Men selv om multiresistente bakterier er et kraftigt voksende problem på de danske sygehuse, så vil fødevareminister Henrik Høegh (V) ikke gribe ind over for MRSA-epidemien, så længe vi ikke kan lave en ordentlig diagnose,
Men diagnosen findes, fortæller professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Food:
»Det er noget vrøvl, at vi ikke har en diagnose. Vi har en diagnose, som er meget præcis. Vi kan enten tage støvprøver eller tage prøver med næsesvabere fra den enkelte gris.«
Så derfor er opfordringen til Fødevareministeren og svineproducenterne: Stop nu det overforbrug af penicillin.
Jens Jørn Steiniche

Ved støtte til V, K, og DF får du!

2010-03-07T15:59:00.003+01:00

Store skattelettelser til de højtlønnede, hvilket skaber ulighed i forhold til lavtlønnede, pensionister m.v. og har økonomiske konsekvenser for børnehaver, skoler, ældreforsorg, hospitalssektoren m.m.
Privat sygeforsikring, der ved sygdom favoriserer en bestemt del af befolkningen (hovedsageligt de højtlønnede). En forsikring alle er med til at betale til, da den er skattemæssigt fradragsberettiget.
En generalisering/nedvurdering af nydanskere.
Støtte til politikere, der har nedsat ulandsbistanden (procenten af BNP).
Ministre, der ikke bliver stillet for en rigsret ved lovbrud og vildledning af Folketinget. (Statsministeren lykønskede smilende journalisten, da denne fik Cavling prisen for afsløringen!)
Et landbrug, hvor antibiotika- og pesticidforbruget stiger kraftigt, samtidig med at økonomi synes vigtigere end dyrevelfærd. Lægerne advarer kraftigt mod antibiotikaforbruget.
Et Danmark, der er blevet en krigsnation med mindst muligt flertal.
Hvor langt kan de tre partier trække Danmark ned - moralsk/etisk, inden flertallet/folket siger: Nok er nok?
Jens Jørn Steiniche

Fremtidens landbrug i Odder

2010-02-25T13:35:00.002+01:00

Danmarks Naturfredningsforenings bud på fremtidens landbrug i Odder
Uddrag af Thyge Nygaards (DN) indlæg ved møde arrangeret af landbruget og Danmarks Naturfredningsforening i Pakhuset den 2. feb.
Dansk landbrug er i alvorlig krise, og det er nødvendigt med drastiske ændringer.
DN ønsker et landbrug, som giver plads til mere og bedre natur, som producerer kvalitetsfødevarer, og som ikke forurener natur og vandmiljø med næringsstoffer. Dette kan vi blandt andet opnå ved målrettet at få omlagt landbrugsproduktionen til økologisk drift. Men det er også nødvendigt at tage de mest sårbare landbrugsarealer ud af drift og omlægge dem til natur eller dyrkning af energiafgrøder.
Landbruget i Odder Kommune bliver ramt ret hårdt af de kommende vandplaner, som skal sikre, at Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv. Ud over at der skal dyrkes ca. 470 ha mere med efterafgrøder, skal udledning af kvælstof til Horsens Fjord og Kattegat reduceres med ca. 135 tons. 69 % skal hentes gennem reduktion af kvælstofkvoterne, hvilket vil betyde, at gødskningen skal sænkes med 15- 18 kg pr. ha.
Når DN peger på det økologiske landbrug som en del af løsningen, er det, fordi det giver mere plads til naturen. Studier har vist, at der på økologiske landbrug i snit er 30 % mere biodiversitet end på konventionelle landbrug. Målt på sanglærker er der 55 % flere på økologiske marker. Under nuværende forhold er naturen i det åbne land presset som aldrig før.
Mange indvender, at et 100 % økologisk landbrug ikke er muligt, og at økologerne bare lever af den ”gamle strøm”, som findes i jorden fra dengang, den blev drevet konventionelt. I virkeligheden er det det konventionelle landbrug, som lever af jorden eller jordklodens ”gamle strøm”. For det kvælstof, som bruges i dag, er dannet ved afbrænding af fossile brændsler, og fosfor stammer fra gamle havaflejringer. Begge dele vil høre op. Kvælstoffet, fordi fossilt brændsel skal udfases, og fosforreserverne vil løbe tør om 30-50 år.
Næringsstofferne skal i langt højere grad recirkuleres, og landbruget skal producere langt mere energi end i dag. Det vil nødvendigvis betyde, at der bliver produceret mindre kød, men det er der ingen, der vil sulte af. I dag ville danske landbrug kunne brødføde 5 gange så mange mennesker, hvis vi ikke først skulle have kornet en tur gennem grisene. Fremtidens landbrug vil i høj grad blive drevet efter de økologiske principper, om vi vil det eller ej. Det vil både vi og naturen få det bedre af.

Danmarks krige - Bjerge af løgne

2010-01-24T13:29:00.002+01:00

USA's tidligere vicepræsident Al Gore skriver: ”Krigene i Irak og Afghanistan er udelukkende startet for at fremme USA's strategiske interesser i området - særligt med henblik på de store olie-/gasforekomster.”
Danmark har gennem de kontrakter, Maersk har haft med transport til de to krige, tjent mange milliarder. Derfor må de økonomiske interesser, som i USA, have spillet ind i forbindelse med beslutningen om at deltage i krigene.
Der er i historien altid blevet brugt løgne i forbindelse med angrebskrige for at få befolkningerne til at sympatisere med brutaliteten, og på det område adskiller mange nuværende regeringsledere sig ikke. Nævnes skal: ledere i USA og England samt den danske statsminister, udenrigsminister og forsvarsminister.
Af de mange løgne må nævnes:
- Englands tidligere premierminister Tony Blair har udtalt omkring landets deltagelse i Irak krigen: ”Hvis den første løgn ikke dur, så finder vi bare på en ny.”
- Løgnene omkring Irak og masseødelæggelsesvåben kender de fleste. USA havde været Iraks diktator Saddam Husseins bedste allierede under krigen mod Iran. Det var derfor ikke, som påstået, for at bekæmpe terror og skabe demokrati, at krigen mod Irak blev startet, men af strategiske interesser, som Al Gore skriver.
- Der er i det afghanske folk befolkningsgrupper, der arbejder for at få oprettet en stat med demokrati og stemmeret. Det er desværre ikke dén gruppe, Vesten har allieret sig med, men forskellige krigsherrer, der hver har deres private milits med mange tusinde mand under sig, som ikke er interesseret i demokrati, og som på ingen måde er mere humane end Taliban. Vesten har allieret sig med grupper, vi i Danmark vil betegne som rockere (HA'ere). Derfor er det usandt, at det er demokrati for det afghanske folk, Vesten prioriterer højest.
”Til trods for al den floromvundne hyldest til os selv, så finder der ikke nogen genopbygning af betydning sted. Reelt er det så uendeligt lidt, vi har udrettet..... Hvis vi fortsat bilder de unge soldater ind, at de skal til Afghanistan for at gøre en forskel, så lyver vi.” - citat af forfatter Carsten Jensen (i Information 31.12.09), som har besøgt Afghanistan flere gange.
Forståelse mellem befolkninger kommer ikke gennem den brutalitet, som angrebskrige er. Det skaber masser af farlige fjender. Hadet til de nationer, der har sendt soldater, som har dræbt børn, kvinder og mænd, vil hænge ved længe.
FN anslår, at verdens samlede udgifter til militæret pr. år ligger på omkring kr. 6,4 billioner (6.400.000.000.000). 5-8% af beløbet kunne mætte alle sultne og give skolegang til alle børn i udviklingslandene! - Der skal ”bjerge af løgne” til for at få krigsmaskinen til at køre.
Jens Jørn Steiniche

Økologien sikrer sunde fødevarer

2010-01-05T23:13:00.001+01:00

Der har været en kraftig stigning i forbruget af pesticider og antibiotika i landbruget i de senere år. Pesticider og antibiotika i de mængder, der bliver benyttet, er en fare for folkesundheden, og det burde få alle alarmklokkerne til at ringe. Den siddende regering udtrykker sig da også i pressen som om, den tager situationen alvorligt, men indtil nu har den lænet sig op ad sine venner i landbruget, når det gælder lovgivning, og har ikke sikret en nedsættelse af forbruget.
For ”Folketanken – for menneske og miljø” er det vigtigt at gøre opmærksom på, at sikkerheden for at få sunde fødevarer derfor er at købe økologisk producerede varer. Ved køb af økologisk producerede varer undgår vi at få varer med pesticider/antibiotika ned i indkøbsvognen samtidig med, at vi er med til at sikre en betydelig større dyrevelfærd. Masser af husdyr i konventionelle brug lever i dag under så kummerlige forhold, at det er ubegribeligt, at der ikke strammes betydeligt op.
Desuden har vi ved køb af økologiske varer samtidig en sikkerhed for, at landbrugsjorden, vandløb, søer og havet ikke bliver forurenet af pesticider m.v.
Jens Jørn Steiniche

Landbrugets gavebod

2010-01-03T13:39:00.002+01:00

I årtier har dansk landbrug oppebåret en ikke ubetydelig støtte i form af direkte ydelser til arealstøtte, haft skjulte skatte -og ligningsmæssige fordele og direkte subsidier til avl af visse afgrøder osv. osv.
Historier med overproduktion af fødevarer og kæmpe bjerge i EU´s overskudslagre har verseret i mange år. Så sent som i januar 2009 opkøbte det offentlige 30.000 tons smør og 109.000 tons usolgt mælkepulver. Bjergene på overskudslagrene udgør bl.a. pt. 717.810 tons korn, 41.422 tons sukker og 2,3 mio. hektoliter vin.
Blandt modtagerne af landbrugsstøtte finder man også f.eks. slikfirmaet HARIBO, cateringfirmaet Ligabue og motorvejskonstruktørfirmaerne Arids Roma og Pasquina. Også Europas adelige og kongelige fra Elizabeth II, Prins Albert af Monaco og Prins Joakim har gavn af EU´s bugnende kasser.
Herudover får visse golfklubber, sportsforeninger, rideklubber etc. tilskud.
Denne tilskudspolitik er nu så bizar, at landbrugsstøtten står for størstedelen af dansk landbrugs indtjening (eller mangel på samme). 1 ha. jord i DK kostede i 2008 gennemsnitligt 208.000 kr. Selv ikke den bedste kornjord i landet han forrente disse høje jordpriser.
Jyllands-Posten bragte lige før Jul en leder, hvor man opfordrede til at afskaffe hele denne tilskudsjungle til europæisk landbrug - men "at dette skal ske over en længere årrække" - angiveligt fordi "det er synd for alle disse gode landmænd". Reelt har bønderne fået tilskud siden starten af 60-erne.
Vel er det ej synd for de konventionelle bønder. De ligger som de har redt. Trods advarsler om ruin for en masse bønder gennem de sidste mange år, har altfor mange blot fortsat belåningen af deres gårde - godt hjulpet på vej af rådgivere i landboforeninger og pengeinstitutter.
Det er ganske gratis for lederskribenter på aviserne og for bønder at ønske "denne afskyelige landbrugsstøtte væk" - al den stund man ved at franskmændene ALDRIG vil give køb på denne guldåre fra EU. Selv landbrugsminister Mariann Fisher Boel falder i denne gryde - men undlader at fortælle at hun selv modtager disse bistandskroner til eget gods - på lige fod med andre politikere og ministre.
Man må også klandre banker og pengeinstitutter for, at den samlede gæld i det professionelle landbrug nu er oppe på ca. 355 mia. kr. Det er en sand bombe under vores banksystem, og et større nedbrud i vores landbrugssektor vil få Landmandsbankens krak i 1922 til at ligne en børnefødselsdag. Nu forsøger man at udbedre mange års slendrian på området med frelsende finanspakker til banker med store udeståender i landbruget. Almindelige skatteydere kommer til at betale regningen for mange års uholdbar landbrugspolitik.
Vi mangler en egentlig jord -og landboreform i hele EU., så mange flere borgere kan komme ud på landet at bo og have deres dont der. I modsat fald risikerer man at ganske få jorddrotter - måske kun 2 3.000 landbrugsklaner, I/S, A/S og pengetanke - snart ejer alt dyrkbart landbrugsland.
En sådan reform skal også tage skyldigt ansvar for en lødig og skånsom behandling af dyr, natur, klima og miljø.
Det ville klæde et såkaldt liberalt landbrugserhverv
Holger Ø. Mortensen

Alternativ energi

2009-12-08T13:05:00.002+01:00

I nogle år har Samsø kunnet prale af at producere mere energi end der bruges på øen. Takket være Samsø Energiakademi og medarbejderne her, er Samsø blevet eksponeret over hele verden som Vedvarende Energi Ø (VEØ. Men nu kan det se ud som om dette enestående vindue udad til bliver lukket: 1,6 mio. kr. i regional udviklingsstøtte bliver muligvis taget bort.
Det er den dummeste besparelse man kan gøre. Danmark - og Samsø - har med Energiakademiet en enestående chance for at promovere nye tiltag indenfor teknologi på energiområdet. Innovation og fremsyn er de bedste aktiver for os i den nye globale verden
Med koryfæer fra hele verden - incl. Obama i primetime - til COP15, må denne enestående mulighed for reklame for Danmark ikke forpasses.
Holger Ø. Mortensen, Præstholm Mk., Odder

2 meters bræmmer og 10 meters bræmmer

2009-12-06T17:36:00.002+01:00

I nogle år har landmændene haft et påbud om at have en 2 meters bræmme langs vandløb og søer. Denne bræmme må ikke dyrkes, gødes eller sprøjtes med pesticider. I bedste fald har denne smalle bræmme forhindret, at brinkerne til vandløb ikke har lidt overlast pga. de stadig større landbrugsmaskiner.
Om det har forhindret det egentlige formål - nemlig at hæmme næringstoffer og pesticider i at flyde til vandløb - står nærmest hen i det uvisse.
Nu tales der om at udvide disse bræmmer til 10 meter.
"Naturligvis" skal jordejerne have tilskud fra det offentlige til Miljø Venlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), hvis den nye lov vedtages Hvad enten det er 2 eller 10 meter - eller for den sags skyld 50 meter - kan disse bræmmer aldrig løse problemet med udsivende stoffer fra markernes drænrør. Herfra strømmer overflødige og giftige stoffer til stadighed ud i vores vandmiljø - især kvælstof, fosfor og pesticider.Der tales også om, at man fremover kan få lov at dyrke energiafgrøder - eks. energipil - på disse "fredede" områder. Men i så fald vil bræmmerne ikke være til større gavn for fauna, flora og miljø i det åbne landskab.
Man skal gribe dyrkningen af vores marker helt anderledes an. Der må fremover ikke flyde noget som helst uønsket til vores vandmiljø. Og med de fremtidige større nedbørsmængder, vil disse bræmmer langt fra være tilstrækkelige.
Holger Ø. Mortensen, Gosmervej 81, Præstholm Mk., Odder

Odder som grøn klimakommune

2009-12-06T13:33:00.001+01:00

Odder Kommune er ikke klimakommune - endnu. "Folketanken -for menneske og miljø" ser flere gode grunde til, at Odder Kommune bliver en af de mere end 50 visionære klimakommuner, der allerede har indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). ”Folketanken”s beregninger viser store besparelser på CO2-udslip og betydelige besparelser i kommunekassen.
Der er i dag 52 andre klimakommuner, der har indgået en aftale med DN om at reducere deres CO2–udslip med minimum 2 procent om året fra egen drift og aktiviteter. Det sikrer lokal handling hvert år frem for langtrukne målsætninger og svært opnåelige resultater på den lange bane. Odder Kommune har netop fået ny borgmester, Elvin Hansen (S). Den første handling kunne passende være at få Odder på klimakommunekortet.
”Folketanken” kommer med et forslag til en af kommunens skoler(Gylling skole) med en præcis udregning for, hvordan kommunen med omlægning til LED lys kan reducere institutionens CO2 udslip med 51 procent fra 10,3 tons til 5,04 tons pr.år. Til sammenligning udleder hver dansker mellem 10 og 12 tons CO2 pr. person gennemsnitligt på landsplan.

Sparet CO2 er også en besparelse i kommunekassen
"Folketanken"s/DN´s beregning viser, at det ikke kun er klimaet, der vil blive sparet for CO2, men også i kommunens pengepung kan der spares. Ved en reel investering på 56.000 kr. til en gradvis udskiftning til LED, som er en meget energibesparende lyskilde, vil kommunen kunne spare klimaet for 5,26 tons CO2 pr. år. Den økonomiske besparelse vil være på 15.275 kr. om året, som er en fornuftig tilbagebetalingspris.

Regnestykket sort på hvidt
LED lyd har en levetid på 30 år. Investeringen i LED lys til den udpegede skole modregnet traditionelle lyskilder ligger på 56.000 kr. Ved fuld omlægning til LED lys på skolen vil den årlige energibesparelse ligge på 15.275 kr. eller i alt ca. 458.000 kr. for 30 år. I samme periode vil der blive sparet 5,26 tons CO2 pr. år eller i alt 157,8 tons CO2 over 30 år. For at imødekomme investeringerne i LED lys og den fornuftige tilbagebetalingstid foreslår ”Folketanken”, at det logiske valg er at foretage en løbende udskiftning i et fornuftigt tempo, så besparelserne hurtigt kan mærkes.

LED lys til en kommunal skole er et klassisk eksempel på en af de mange muligheder, der ligger lige for, når vi skal nedbringe CO2-udslippet. Eksemplet kunne ganges op med alle Odder Kommunes institutioner, hvormed kommunen ville bidrage med en betydelig nedbringelse af CO2-udslippet. At tænke klima ind, når der skal renoveres skoler, er en oplagt mulighed, som klimakommunerne rundt om i landet benytter sig af. Flere og flere kommuner kommer med på holdet af klimakommuner, der vil gøre en reel forskel. ”Folketanken” har tydelig vist, hvad der skal til, og at det betaler sig - også økonomisk.

Fakta: Hvad er en klimakommune?
Klimakommunerne skal først og fremmest forpligte sig til en årlig reduktion i CO2-udledningen på to procent eller mere frem mod 2025. Aftalen gælder i første omgang for kommunens egne aktiviteter, bygninger og transport. Dernæst skal kommunen lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning. Den opgørelse skal danne grundlag for at følge reduktionerne år for år.

Næste skridt er at udarbejde en klimahandlingsplan. Planen skal beskrive, hvordan kommunen vil nå målet. Endelig skal planen naturligvis implementeres, og udviklingen skal overvåges. For at sikre kommunerne de bedste forudsætninger i arbejdet med at nå målet har Danmarks Naturfredningsforening af Rambøll fået udarbejdet en vejledning, så kommunerne kan få overblik over deres CO2-udledning og følge deres kamp for at nå målet om en reduktion på mindst 2 procent om året.
Indlægget er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Sine Fauerby, Klimakonsulent
De lokale politiske partier er blevet spurgt, om de vil støtte op om Odder som grøn klimakommune:
Venstre: ingen svar.
Socialdemokraterne: Ikke nogen klare positive tilkendegivelser.
SF: Fuld støtte til tanken.
Konservative: Vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til forslaget.
Kultur- og Miljølisten: Fuld støtte til tanken.

Folketanken – for menneske og miljø
Ole Bach, Bjergagervej 77, Odder
Jann Worm Pedersen, Hallingvej 27, Odder
Holger Ø. Mortensen, Gosmervej 81, Odder
Jens Jørn Steiniche, Christianslund 112b, Odder

Grundvandet skal beskyttes

2009-09-24T17:56:00.003+02:00

Åbent brev til Odder Byråd:
"Folketanken - for menneske og miljø" har gennemgået tidl. Århus Amts vandressourceredegørelse OSB nr. 16 for Boulstrup/Halling af marts 2003. Rapporten giver en samlet vurdering af nitrat i grundvandet. "Folketanken" har ligeledes haft samtaler med ingeniør Birgit D. Kristensen, Odder Kommune samt direktør for Odder Vandværk, Lars Overgård.
Ud fra vores gennemgang af rapporten er vores konklusion:
Grundvandet, hvorfra Odder og opland nu og også i fremtiden gerne skulle hente drikkevand, kan iflg. rapporten være så sundhedsfarligt, at der må handles nu, for at vi med sikkerhed fremover stadig kan hente vand direkte fra grundvandet.
I området, som vist i figur 4 – A,B,C,D og E (se nedenn. henvisning), påvises det, at grundvandsressourcerne er meget sårbare over for nitrat, pesticider og andre forureningskilder. Da området ligger centralt i indvindingsoplandet til flere vandværker, er det derfor vigtigt hurtigst muligt at stoppe udvaskningen af nitrat, pesticider og andre typer af forurening.
Det er klart, at det kan have nogle økonomiske konsekvenser for de landbrug, der har deres afgrøder i disse områder, og det må der så kompenseres for. Det kan dog ikke på nogen måde retfærdiggøres, at vi tilsidesætter de miljømæssige og sundhedsmæssige problemer, det kan afstedkomme, ved ikke at tage de fornødne miljømæssige hensyn.
Der stilles iflg samtale med ingeniør Birgit D. Kristensen og direktør Lars Overgård ingen specielle krav til landbrugets dyrkning af de arealer, der er påvist i rapporten. Det blev ligeledes oplyst, at opfølgning/ansvaret for opsynet med drikkevandet udelukkende ligger hos Odder Kommune.
Der har før været drøftet, om ikke løsningen er at plante området til med skov. Andre forslag har været at drive området økologisk.
Lad os i Odder Kommune stå sammen om at få løst opgaven.
"Folketanken" mener derfor, at der bør nedsættes et uvildigt udvalg, der sikrer, at grundvandet ikke fremover er udsat for miljømæssige påvirkninger, som der er redegjort for i rapporten fra tidl. Århus Amt. På den baggrund ser vi derfor frem til, at byrådet, politiske partier og andre vil udtrykke deres mening til fordel for rent grundvand.
Se rapport fra Århus Amt: http// www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/Boulst_tillag.pdf
lflg. Miljøstyrelsen er 36% af det danske vandværksvand forurenet af pesticider og andre kemiske stoffer.

Folketanken - for menneske og miljø
Jann Worm Pedersen, Halling
Holger Ø. Mortensen, Gosmer mark
Jens Jørn Steiniche, Odder

Kynismen har godt tag i mange af vore politikere

2009-08-21T21:33:00.001+02:00

Hvor kyniske kan Danmarks folketingspolitikere blive, inden de sætter moralen/etikken så højt, at de vil sige fra over for den lille svinehund og ikke logre for DF?
Hele det spil, der foregår vedr. asylansøgerne, er et spil om magt, hvor uskyldige asylansøgere bliver taberne. DF har konstateret, at der er mange stemmer og dermed magt forbundet med at benytte sig af at spille det kyniske spil. Der vil i en befolkning altid være grupper, der søger lette og ofte kyniske løsninger, men det er bedrøveligt at konstatere, at der blandt vore folketingspolitikere er så mange med så lav en etik, som vi ser i disse år.
De danske politikere ved godt, at det de gør på asylområdet er mod menneskerettighederne. Danmark har på kanten af Grundloven §63 ved lov gjort flygtningenævnets afgørelser endelige, uanset nævnet blot er ét af mange administrative råd og nævn uden egentlige domstolsgarantier.
Trods anmodninger fra FN's flygtningeafdeling, UNHCR, Europarådet og EU- Parlamentet har den danske regering arrogant afvist international kritik.
Der er brug for kraftig afstandtagen fra flere politikere. Hvor længe vil I tillade, at et fremmedfjendsk parti overlades monopol på udlændingepolitikken i Danmark?
Jens Jørn Steiniche

Grøn misvækst i landbruget

2009-07-06T16:28:00.001+02:00

Den af regeringen så højt profilerede Grøn Vækst-plan tilgodeser i alt for høj grad det konventionelle landbrug. Der bliver i planen ikke taget højde for, at påvirkningen fra det intensive landbrug i Danmark er i færd med at kvæle flora & fauna i det åbne landbrugsland - og overalt i landet. Herunder også natur i de højt besungne "nationalparker".
Ingen af de foreløbigt tre vandmiljøhandlingsplaner har nogensinde virket, og plante -og dyrediversiteten i vores natur har aldrig været ringere.
Hvordan er det gået så galt? Det er det især fordi landbruget - ikke mindst under den nuværende regering - har kunnet køre på frihjul. Og efter kommunalreformen har regeringen så gjort den geni´streg at overlade alt tilsyn med overtrædelser af de mest elementære regler på landet til de nye kommuner - men uden at afsætte medarbejdere og penge til at håndhæve, at alle miljøbestemmelser overholdes på landet. Det gælder alt fra tilsyn med køer og svin i staldene, flydelag på gylletanke, beskyttelse af §3-områder, sprøjtning og gødskning af skel, bræmmer og grøftekanter osv.
Overtrædelserne af disse landbrugslove - som bønderne vel at mærke selv har været med til at vedtage - bliver kun i meget sjældne og grove tilfælde straffet. Enten vil de lokale kommuner og myndigheder ikke behandle de ulovlige sager - eller der er ikke mandskab til dette.
Årligt bliver der lukket ca. 100 større og mindre vandboringer landet over. Nedsivende gødningstoffer og pesticider ødelægger vores grundvand. Og igen mangler der lovhjemmel til at forhindre de konventionelle bønder i at overtræde miljølovene. De sprøjte -og gødningsfrie zoner omkring vores store vandreservoirer er altfor små og lemfældige. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skal i langt højere grad sikres - evt. med mere økologisk drift eller skovrejsning.
Reglerne på området er så viseligt indrettet, at alle aftaler om mere skånsomme dyrkningsmetoder i nærheden af vores drikkevandsreserver skal indgåes på frivillig basis. Den praksis må slutte - der skal eksproprieres jord, så vores drikkevand kan sikres. Og erstatning til de berørte lodsejere skal udbetales efter de gældende regler.
I Grøn Vækst - planerne indgår også regler for behandling af husdyrgødning (gylle) i fremtiden. Man mener at udnyttelse af gas fra gylle kan forbedre den husdyrgødning, man fremover kan køre på markerne. Men det forholder sig stik modsat. For at få denne gasproduktion i gang, er man nødsaget til at tilsætte store mængder slagteriaffald, storbyslam og andet organisk materiale, og derved bliver denne gødning endnu mere miljøskadelig. Bl.a. vil indholdet af tungmetaller stige. Hvor godt er det for vandmiljøet? Kun landbruget får gavn af denne plan.
Selv vores autoriserede dyrlæger bliver holdt i kort snor, og de lov-
pligtige dyrlægebesøg på husdyrbrugene bliver nedsat til et minimum.
I den nye landbrugsstruktur vil de nuværende 30.000 fuldtidsbedrifter skrumpe ind til "nogle få tusinde" - nogle siger endda "nogle få hundrede". Disse store industrilandbrug vil få fri råderet over hele det åbne land - og vil endda kunne ejes af aktieselskaber, pengetanke og ejere bosiddende langtfra de faktiske gårde. Det vil betyde en endnu større flugt fra land til by.
Til det nye E U - parlament har ingen kandidater med tilknytning til landbruget opnået valg. Ikke desto mindre fungerer landbrugslobbyen i bedste velgående - trods det faktum at bønderne kun udgør ganske få pct. af befolkningen, og betyder forsvindende lidt for vores BNP. Det skal vi have lavet om på - til glæde for alle, som sætter pris på et mangfoldigt og sundt liv på landet.

Holger Ø. Mortensen, Gosmervej 81, Præstholm Mk., Odder

Naturen sygner hen

2009-05-08T17:17:00.002+02:00

En af de sidste aprildage måtte jeg ud for at se om viberne var ankommet til engen i nabosognet. I vores sogn har vi nemlig ikke haft ynglende viber i 15 år. Levevilkårene i det åbne land er ødelagt. Men på engen i nabosognet kunne jeg i løbet af et par timer observere et enkelt vibepar. Men altså på denne ellers velegnede og afgræssede eng kun E T par.
Det stadig mere intensivt dyrkede landbrug levner ingen levesteder til de mest almindelige ynglefugle.
På turen sås en enkelt lille koloni af kodriver (primula), men kun ialt 4-5 stykker. Også floraen lider under det voldsomme dyrkningspres. De sarteste planter tåler ikke de store ekstra kvælstofmængder i luften. Hvem har sidst set en engkabbeleje - eller en stålorm eller en snog?
Flere faktorer spiller formodentlig ind i naturens miserable tilstand, men altoverskyggende er de skader, det konventionelle landbrug har påført det åbne landskab.
Nu råber Danmarks Naturfredningsforening også vagt i gevær, og vil hurtigts muligt have omlagt hele det danske landbrug. Store arealer skal simpelthen udfases for at gavne naturen. Og de resterende arealer skal fremover dyrkes økologisk. Med mere end 140.000 medlemmer fra brede dele af befolkningen skal der lyttes til budskabet.
Kun på denne måde kan vi sikre flora og fauna for vores efterkommere.

Holger Ø. Mortensen, Gosmervej 81, Præstholm Mk., 8300 Odder

Odder som grøn klimakommune

2009-05-01T14:04:00.002+02:00

Åh nej, ikke nu igen! En del borgere vil sikkert sige: Vi gider ikke høre mere om alt det ”klimahalløj” og ”miljøfis”; men der er ingen vej udenom – vi er N Ø D T til at forholde os til, at naturen og miljøet er belastet ud over alle grænser – og at det i meget stor udstrækning er os mennesker, som har skabt alle problemerne. Og os selv det går ud over.
Vores vandmiljøer og indre farvande gisper efter vejret, grundvandet er truet, flere og flere får allergiske symptomer, mange sygdomme kan henføres direkte til giftstoffer i vores hverdag – og hele vores livsstil skaber i det hele taget masser af problemer for os alle.
Når Connie Hedegård til december er vært for det stort anlagte klimatopmøde i København, vil det også komme til at sende tydelige rystelser til Odder Kommune. Det kan vi ligeså godt forberede os på.
Og indtil nu er vi i vores kommune temmelig dårligt beredt. Derfor skal Odder Kommune så hurtigt som muligt tilmelde sig som fremtidig Klimakommune – akkurat som Århus, Bornholm, Samsø og indtil nu ca. 30 andre kommuner.
Når der tales om klima og miljø, er det jo ikke bare alt det grønne, vi umiddelbart kan se derude i naturen, som er i spil. Det er også alt det, vi IKKE kan se.
Vi er nødt til at forbedre vilkårene for de vilde planter og dyr, nedsætte forureningen fra biler og kraftværker, tage hensyn til CO2 udslippet, sikre vores grundvand, tænke i nye baner ved nybyggeri etc. etc. I det hele taget tænke alternativt.

Klimaspørgsmålet bør blive et hovedpunkt til efterårets kommunalvalg.

Folketanken – for menneske og miljø.
Jann Worm Pedersen, Halling
Jens Jørn Steiniche, Odder
Holger Ø. Mortensen, Gosmer

Bliv sundere og klogere - spis fisk

2009-03-28T14:43:00.001+01:00

Fisk indeholder ca. 60 % protein (hvede ca. 10 %) og fedt, som vores organisme og ikke mindst hjernen er afhængig af for at fungere optimalt. Det er derfor vigtigt, at vores fødevareproduktion er baseret på de fødevarer, der giver kroppen og hjernen optimale muligheder.
Vi har en gammel madkultur, som har sin rod i vort nære forhold til det, der engang var vort hovederhverv, nemlig landbruget. Landbruget er ikke længere hovederhvervet, men vore madvaner er stadig meget bundet til landbrugets produkter, hvilket er meget naturligt.
Det er dog af hensyn til folkesundheden nødvendigt at revidere vore traditioner ang. vort indtag af fedt fra den animalske produktion, især svinekød. Hjertekarsygdomme og blodpropper er en sikker følge af et stort forbrug af den farlige animalske fedt, som f.eks. findes i svinekød. Der er ingen tvivl om, at det er lige så farligt at spise meget svinekød som at være storryger.
Danmark har havet som et naturligt spisekammer. Desværre er havet blevet forurenet af udledninger fra landbruget af kvælstof, nitrater og pesticider, som gennem grundvandet, bække og åer siver til havet.
Derfor er det vigtigt af hensyn til den fremtidige fødevareforsyning og folkesundheden, at vi hurtigst muligt omlægger vores produktion af fødevarer til en økologisk bæredygtig produktion, samtidig med at vi satser på at øge mængden af fødevarer fra havet.
En ekstra gevinst er, at et mindre forbrug af svinekød vil hæve fødevaremængden drastisk, idet der skal ca. 5 kg. korn til at producere 1 kg. svinekød!
Folketanken – for menneske og miljø
Jens Jørn Steiniche
Odder

Regeringens totalitære vildfarelse

2009-03-06T13:33:00.004+01:00

De politiske tiltag tegner et billede af en Fogh-regering, som søger kontrol, ensretning og stadig ringere muligheder for borgernes lige og frie udfoldelse

Når fremtidens maritime arkæologer skal rode rundt i vraggodset efter vor skibbrudne CO2-befængte civilisation vil de måske undre sig over den grad af selvgodhed og forblindelse et land velsignet med en historisk uhørt grad af materiel overflod kunne lulle sig selv ind i.

I vort orwellianske rige er systematisk forhånelse af etniske mindretal blevet til forherligelse af ytringsfrihed, undertrykkelse af demonstrerende unge et forsvar for demokrati og den stadig mere omsiggribende kontrol og centralisering af magten til udtryk for liberalisme.

En af de mere bizarre og lattervækkende monumenter over denne løgnens og manipulationens triumf er sidste års "Demokratikanon".

Hvor bøger af denne pædagogiske støbning tidligere havde til formål at problematisere og vel - i demokratiets navn - at få elever og læsere til at tænke selv, præsenteres offentligheden her for regeringens ideologiske oprustning i form af en facitliste, den kan tage til efterretning.

I et demokratisk land skulle man vel tro, at der var lige så mange opfattelser af demokrati som indbyggere. At forfatterne er nået frem til deres konklusion er fint for dem. At det skulle ske på skatteyderens bekostning og udbasuneres som den salige og endegyldig åbenbaring - naturligvis med formanende ord fra statsministeren som forord - er ikke blot et demokratisk misfoster men en totalitær forvildelse.

Tre ministre , som gennem snart et årti har knægtet hævdvundne rettigheder, har udnævnt nogle af deres håndgangne folk til at bestemme grundlaget for demokrati.

Det drejer sig om en undervisningsminister, som har afmonteret demokratiet på universitetet og spændt undervisningen for erhvervslivets vogn ud fra devisen: "Fra forskning til faktura", "Fra indsigt til indtægt". En kulturminister, som ved undergravning af public service tv har udhulet et af fundamenterne for det danske demokrati: Oplysning uafhængigt af privatøkonomiske og politiske interesser. Og som ved overførsel af driftsbevillinger til politisk bestemte engangstilskud i stadig højere grad har underlagt sig kulturlivet. Og endelige en udenrigsminister, som med udgangspunkt i en løgn om ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak har kastet Danmark ud i sin første angrebskrig siden 1600-tallet med en halv snes døde danskere (irakerne er der ingen som tæller) og et ødelagt internationalt dansk renommé til følge.

"Demokratikanonen" hylder "vestlige værdi" uden megen tanke for, hvordan netop Vesten, med sin dyrkelse af det rationelle, det effektive og det målrettede, kunne stå bag de værste forbrydelser i menneskehedens historie. Inkvisitionen, folkemordet mod indianerne i Amerika, kolonialismen med dens massemord og ødelæggelse af livsgrundlaget for millioner af mennesker og nazismens udryddelse af jøder, romaer og kommunister.

Når bogen handler om "demokrati", altså graden af folks medbestemmelse i beslutningsprocesser, er det uforståeligt, at den kun i ringe grad forholder sig til, hvad der vel trods alt er temmelig bestemmende for folks muligheder: Fordeling af økonomisk formåen.

Statsministeren har derimod i sit forord travlt med at sakralisere den private ejendomsret, som vel ellers Rousseau - som trods alt nævnes i bogen - opponerede imod. Han skrev i 1762 i "Den sociale kontrakt": "Den første, som opførte et hegn eller gravede en grøft og råbte: "Dette er mit!" var det menneskelige samfunds egentlige stifter. Hvor mange forbrydelser, krige og uhyrligheder, havde hin ikke forskånet menneskeheden for, som - idet han væltede hegnet eller dækkede grøften råbte: "Lyt ikke til den manipulator. I er fortabte, hvis I glemmer at jorden ikke tilhører nogen og at dens frugter tilhører alle".

Netop Rousseau var dybt optagede af "de ædle vilde" og deres angivelige mere humane omgangsformer. Hans schweiziske stænderdemokratimodel med beslutninger taget på generalforsamlinger er således heller ikke så fjern fra beslutningsprocesser blandt eksempelvis Amazon-indianere.

Mens det i sagens natur er korrekt, at begreber som adskillelse af de tre magter (den dømmende, den lovgivende og den udøvende) hører moderne samfund til, er det samtidig udtryk for etnocentrisme at tro, at demokrati skulle være en ren vestlig foreteelse (lige så lidt som holocaust er det).

Regeringens nationale projekt er i bogen bredt ud til en vestlig kulturkreds. Men det handler stadig om et "dem mod os", som ligger til grund for den had-diskurs, som vælgermæssigt har skabt regeringens succes.

Det interessante er ikke at postulere værdisæt ud fra en ahistorisk, selektiv udvælgelse af historiens skurke og helte men ved en nuanceret gennemgang af historiske forløb og strukturelle forhold at forstå baggrunden for nutiden.

Herudover kan det jo også være nyttigt at opsætte ideelle, bestræbelsesværdige værdier med en universel rækkevidde som demokrati, ytringsfrihed, ret til sundhed, uddannelse, et værdigt liv. Det har FN, UNESCO, Europarådet og EU jo også gjort med udgangspunkt i værdierne fra den franske revolution og oplysningstiden (som regeringens ideologer i øvrigt tidligere vendte sig imod).

Det triste er så at regeringen, al dens ideologiske rabalder til trods, på en lang række områder har sat demokrati og menneskerettigheder mange skridt tilbage. Det gælder familiens ukrænkelighed, som tilsidesættes af regeringens 24-års regel og tilknytningskrav ved familiesammenføringer. Det gælder privatlivets ukrænkelighed, når telefoner kan aflyttes, breve åbnes ud fra simple mistanker om "terrorisme".

Handlinger, der tidligere blev betragtet som legale, demokratiske ytringer, bliver nu betragtet som potentielt terroristiske anslag, der skal straffes efter lovens strengeste bogstaver. Det gælder også adskillelsen mellem de tre magter, når administrative udvisninger kan tilsidesætte sigtedes krav på at forsvare sig (som i sagen om den udvisningstruede tuneser).

Demokratikanonens fortrængning af demokratiets økonomiske og sociale aspekt afspejler regeringens neoliberale dagsorden. Men den regerende koalition er et paradoks. På den ene side vil den gennemføre en kulturel eller mental revolution, der skal frigøre det enkelte individ fra den altfavnende stat gennem skattelettelser og privatiseringer. På den anden side vil den styrke den selv samme stat gennem øget kontrolmekanismer og blander sig i hørt grad i borgernes privatsfære.

"Kulturkampen" skal ændre vores forståelse af historien og vores forhold til samfundet. Den offentlige sektor (jernbaner, hospitaler, skoler) får med velberådet hu lov til at forvitre og står i stadig skærere kontrast til et opulent privat forbrug. Nu handler behovsopfyldelse ikke om de forkætrede menneskerettigheder, om retten til sundhed, en tryg alderdom, adgang til offentlig transport, til oplysning og fri information, men om den enkeltes tegnebogs formåen. Vi er forvandlet fra borgere i et samfund til kunder i en butik.

Den liberale, mentale revolution er, trods alle forsikringer om Foghs omvendelse til skinbarlig socialdemokratisme, i fuldt sving. Der sælges ud af arvesølvet, DONG og TV 2. I stedet for investeringer i f.eks. offentlig sundhed eller transport skal offentlige flaskehalse afhjælpes ved en styrkelse af privathospitaler og motorvejsnet.

Samtidig har vi en regering, der ser kontrol og overvågning som formål i sig selv. Dette kommer ikke mindst til udtryk i folkeskolen og gymnasiet, hvor der er indført test fra den tidlige barndom, gruppeeksaminer er afskaffet og der er en stadig mere central pensum styring, til skade for skolens ambition om at sikre dannelse af frie, selvstædigt tænkende borgere. Ikke Maos "lille røde" men en kulturkanon og nu en demokratikanon skal sikre "den rette lære". Sociale eksperimenter (Christiania, Ungdomshuset) bliver undermineret, mens konformitet (ingen "fjumreår for de unge lyder mantraet) fremelskes.

Det kommunale selvstyre er reelt sat ud af kraft gennem skattestoppet, som hindrer kommuner i at bedre servicen over for borgerne, selv om de gerne ville det. Detaljestyringen og den bogholderiagtige kontrol med den offentlige sektor griber om sig. Universiteternes selvstyre undermineres med ansættelse af højtlønnede udefrakommende administratorer og udhuling af de studerendes indflydelse.

Tilsammen danner tiltagene et billede af en regering, som søger kontrol, ensretning og stadig ringere muligheder for borgernes lige og frie udfoldelse. Den frihed, som hyldes er den, som sikres af kroner og ører, hvor de mere velbeslåede har set deres handlerum kraftigt udvidet med indkomststigning og skattelettelser.

Kønt er det ikke - og slet ikke demokratisk. Demokratikanon eller ej.

Holger Øster Mortensen
Gosmervej 81, Odder

Økologi skal redde Danmarks natur

2009-02-28T15:44:00.001+01:00

Nedenstående kronik er bragt i Politiken og omhandler Danmarks Naturfredningsforenings indspil til regeringens grønne vækst udspil:
Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Statsministeren lancerer i det nye år sin grønne vækst strategi for Danmark i fremtiden. Han lover, at alt bliver bedre i morgen. Det har han lovet i syv år og det kan godt være, at borgerne har fået det bedre. Men det land, de bor i, er blevet fattigere i sjælden før set omfang og derfor kan 2008 kun beskrives som et natura annus horribilis. Mens politikerne har sovet i timen, har Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet en række konkrete bud på løsninger, når det gælder de største skadevoldere på naturen, nemlig landbrugsindustrien.
Det er sket fordi, regeringen her har fejlet. Alle de værn, der ellers skulle beskytte og sikre natur, miljø og klima, er stort set smuldret. Alt er udsat eller bliver bortforklaret: Vandmiljøplan III, Pesticidhandlingsplan, manglende randzoner, manglende indsats for at forhindre, at brakkens forsvinden skulle give en dårligere natur, vand- og naturplanen osv.
Som en uvelkommen julegave kom så en dyster rapport fra EU om tilstanden for den frø, den fugl og den fisk, som statsministeren hævder, ikke har fået det dårligere i hans regeringstid. Tæt på halvdelen af de udvalgte dyr og planter, der er blevet overvåget, har ”ugunstige leveforhold,” og EU’s miljøkommissær kalder tilstanden for kritisk. Dermed er det nu endegyldigt udelukket, at målsætningen om at standse tilbagegangen for dyr og planter i 2010 kan nås. I stedet kvæles dyr og planter i kvælstof fra landbruget på marker, der ikke længere græsses af køer, men kun tjener som affaldsplads for de 33.000.000 tons gylle, der hvert år spredes ud over landskaberne
Alligevel er miljøminister Troels Lund Poulsen optimistisk og tilbageviser EU’s rapport som tilbageskuende. Men det er lige præcist den holdning, der gør, at det står så skidt til. For netop i den ånd er alle kritiske rapporter, nedslående evalueringer, uopfyldte målsætninger og kuldsejlede planer for landbrug og natur fejet af bordet med forklaringen om, at nu skal vi ikke være så pessimistiske - alt bliver bedre i morgen.

Og så peger politikerne mod deres grønne vækst strategi, der skal løse alle problemerne i et hug. Det bliver spændende at se, hvad regeringens grønne vækst strategi så faktisk indeholder. Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig fortrøstningsfyldt ved ordet ”grøn” – landbruget hæfter sig givetvist lige så fortrøstningsfyldt ved ordet ”vækst.” Regeringen siger, at begge dele kan lade sig gøre, for målet er at skabe bedre klima, miljø, landbrug og natur uden, at det går udover væksten.
Men før det kan blive bedre må nogen finde modet til at sætte sig i førersædet. Det vidste man allerede i 1241 og nedfældede ”med lov skal land bygges” i Jyske Lov.
Desværre har der været en årelang modvilje mod netop at lovgive, når det gælder landbruget. Gennem de seneste 30 år har politikerne i stedet valgt at satse på såkaldte frivillige aftaler med landbruget. Det er altså aftaler, som er uforpligtigende ved det, at overholdes de ikke, er der ingen konsekvens. Det er indlysende, at en industri som landbruget nødvendigvis må se på bundlinjen og veje potentielle røde tal af mod regningen for ikke at overholde en sådan aftale. Og siden det altså ikke koster at bryde aftalen, så er valget jo ikke svært. Men udfaldet af denne konstruktion er til gengæld en af hovedårsagerne til de kolossale problemer, Danmarks natur står i anno 2008.
Regeringen maner til besindelse og lover at løse problemerne med deres grønne vækst strategi. Her er en række ministre kørt i stilling, mens det er erhvervsministeren, der sidder med taktstokken for bordenden. Alene dét, at det er erhvervsministeren, der skal lede et arbejde for blandt andet at sikre bedre natur og miljø, kan jo tyde på, at det nok nærmere er landbrugets vækst, der bliver fokus område for projektet og her viser al hidtidig erfaring, at naturen betaler for den vækst netop fordi, landbruget ikke reguleres ved lov, men frit kan benytte landet uden nødvendigvis samtidig at beskytte det.
Men Danmarks Naturfredningsforening vil stædigt insistere på, at ordet ”grøn” betyder natur, dyr, planter, kvalitet og balance. Og Danmarks Naturfredningsforening vil også pege på de rige muligheder, der er for at vækste på den grønne måde.
Modsat den konventionelle landbrugsdrift, så drives seks procent af landbrugsjorden i Danmark i dag økologisk og succesfuldt. De sorte tal på økologernes bundlinje glæder foreningen, men endnu bedre er det, at naturen får et gevaldigt løft, når en produktion omlægges til økologi. Derfor er indlysende for Danmarks Naturfredningsforening at bakke op om økologi og foreningen arbejder da også for, at alt landbrug i Danmark skal drives økologisk i løbet af en 20 til 25 års periode.
Ved at gøre Danmark økologisk vil der med et slag blive skabt langt bedre vilkår for naturen i det åbne land, biodiversiteten vil stige med 30 procent og drikkevandet sikres mod forurening af sprøjtegifte. Der vil med andre ord være balance mellem natur, miljø, klima, landbrug og landskab.
Det behøver ikke være i strid med formuleringen i regeringens grønne vækst strategi. For vækst behøver ikke være volumen, men kan også være vækst i bæredygtighed og kvalitet.
Det kan staten være med til at kickstarte ved i stor stil at gå foran med det økologiske forbrug, og så i øvrigt sikre, at det altid kan betale sig for forbrugeren at købe de varer, der gavner natur, miljø og klima mest.
Men økologi giver også vækst i eksporten. På et år steg den eksporten af økologiske varer med 73 procent. En så indlysende eksportsucces bør straks følges op ved at flytte nogle af de milliarder, der bruges til at understøtte det konventionelle landbrug over til at støtte en omlægning af driften til økologi.
Dét potentielle eksporteventyr er erhvervsministeren sikkert heller ikke blind for, mens det i Danmarks Naturfredningsforening optik ikke er eksportindtægterne, men den indlysende positiv indflydelse økologi vil have på naturen og det rene drikkevand, der vækker begejstring. Landbruget er da også klar over potentialet og melder selv om, at der foreløbigt er behov for yderligere mindst 60.000 hektar landbrugsjord omlægges til økologi.
Alligevel vil et konkret krav om en 100 procent omlægning til økologi naturligvis udløse et ramaskrig fra landbruget. Alene fordi landbrugerne på charmerende vis har formået at fremstå som landets sidste fribyttere, der har kunnet ryste love og regler af sig. Samtidig har erhvervet formået at fastholde sin historiske position som landets rygrad – en position - der strækker sig helt tilbage til dengang bondesamfundet afløste stenalderens jægere.
Sådan er det bare ikke længere.
Langt de fleste landmænd driver i dag industrilandbrug og kun godt 16.000 landmænd driver deres landbrug på fuldtid ud af i alt 45.000 landmænd. De få lægger til gengæld beslag på rigtig meget af Danmark. Således er 62 procent af landets areal landbrugsjord og ikke mindre end 95 procent er under plov.
Danmark har da også verdensrekord som det mest intensivt dyrkede land i verden. Alligevel udgør bidraget fra landbruget til BNP udgør blot omkring to procent (OECD 2008). Landbrugsindustrien har netop bedt om en ”bankpakke” fra staten for ikke at gå rabundus. Det er altså midler udover de 2000 kroner hver dansker hvert år støtter landbrugsindustrien med, mens omkostningerne til at rense, rydde op og naturgenoprette efter plove, sprøjtegifte og gylle er i milliardklassen.
Og hvorfor er det så vigtigt at ridse alle disse forskrækkeligheder op? Jo det er det fordi, det er afgørende, at der skabes klarhed om, hvad der er på spil og om det er det værd! Først ved at anerkende problemerne kan de løses. Og politikerne har givet landbruget lov til at være den største enkelt skadevolder på den natur, vi har fået i arv fra forfædrene og som vi skal give i arv til vore efterkommere. Derfor er det relevant at diskutere, om et enkelt og relativt lille erhverv skal have retten til at ødelægge det for de mange og for alle dem, der kommer efter os.
Landbruget mister momentum i forhold til Tyskland og Polen, hvis det pålægges regler og love, lyder det fra Axelborg. Jamen vi er jo allerede verdensmestre, når det gælder landbrug. Vi har verdensrekord med 1500 kilo dyrket korn per borger, mens vi er verdens største svineproducent målt på areal og befolkning med ikke færre end 25 millioner svin per år

Utilstrækkelig landbrugspolitik

2008-12-08T20:36:00.001+01:00

I vanlig stil forsøger Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) at prise den udvikling det konventionelle landbrug befinder sig i. Bl.a. mener hun at landbrugsproduktionen sagtens kan øges - uden at det vil gå ud over miljø og natur. Det skulle da så være første gang i verdenshistorien. Og det understreges da også af at både pesticidhanslingsplaner hænger i laser og at vores vandmiljøer stadig er ved at blive kvalt i næringstoffer. Hensigterne i vandmiljøplanerne I, II og III er aldrig blevet opfyldt.
Tilsyneladende mener EKH også at det er helt i orden at små 300.000 landbrug på få generationer er blevet til nogle ganske få tusinde. Landmændene så at sige æder hinanden op - og hvor godt landmandskab er det?
Hun mener heller ikke der er nævneværdige problemer med de stedse større svinebrug - trods det faktum at ca. 30.000 familier landet over dagligt er ved at blive kvalt i stank fra disse svinefabrikker.
Og hun springer let henover det faktum at det er banker, kreditforeninger og investeringsselskaber, som reelt ejer de store landbrug. Den samlede gældsbyrde i landbruget har nu oversteget 300 milliarder kroner, og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig konsekvenserne for hele landbruget, hvis den nuværende finanskrise fortsætter.
I årevis har vi hørt på planer for landbruget, som skulle kunne forbedre forholdene for naturen og os alle - men der er ikke hold i det lovede. En egentlig landbrugsreform ville være på sin plads.
Holger Ø. Mortensen,Gosmervej 81, Præstholm Mk., Odder

Stasi, Guantanamo, DK

2008-12-06T10:31:00.002+01:00

De forhold, vi oplever i Danmark vedr. retsusikkerheden for mennesker, der bliver straffet (fængslet/udvist/frihedsberøvet) uden at være stillet for en domstol, er med til at stemple den del af den danske befolkning, der stemmer på VKO, som ansvarlige for en politik, der kan sammenlignes med forholdene, som vi kender fra det tidligere østtyske Stasi, og som USA benytter i Guantanamo. Danmark SKAL overholde de internationale aftaler om menneskerettigheder, der sikrer, at mennesker ikke bliver dømt uden at have været for en domstol.
De danske jurister vil med sikkerhed kunne anvende en metode til at sikre retspraksis, uden at det skader efterretningstjenesten. I flg. Grundloven må en efterretningstjeneste ikke stå over retsvæsenet.
Folketanken – for menneske og miljø
Jens Jørn Steiniche
8300 Odder

Krigenes rædsler - vort ansvar

2008-11-28T18:22:00.002+01:00

I en tid, hvor der diskuteres, hvem der på verdensplan er terrorister, glemmer vi ofte, at vi har lige så stor en bjælke i øjnene, som dem vi bestemt skal være på vagt over for.
I år forventes det, at verden samlet vil bruge et beløb til militæret på kr. 6.381.000.000.000.
Iflg. FN kan blot 4% heraf skaffe mad, rent vand, boliger, skolegang og lægehjælp til alle nødlidende i verden.
Et løft til verdens fattige vil ikke alene give de mennesker mulighed for et værdigt liv, men også hæve dem op til at være resursestærke samhandelspartnere, til gavn for den øvrige verden - og dermed os alle.
Folketanken - for menneske og miljø
Jens Jørn Steiniche
Odder

Dansk landbrug skaber fare for folkesundheden

2008-10-24T11:21:00.000+02:00

Den konventionelle driftsform i landbruget er til fare for folkesundheden. Af eksempler på de faremomenter, som de nuværende konventionelle dyrkningsformer med deres animalske produktion indebærer, kan nævnes:
- store udledninger af kvælstof og fosfor er med til at skabe algeproblemer og iltsvind og er dermed med til at dræbe livet i bælter og fjorde. Fisk indeholder ca. 6 gange mere protein end korn. Det er derfor også et fødevareproblem.
- i Danmark opfostrer vi 25-30 millioner slagtesvin om året. Da svin udleder 3 gange så meget kvælstof som mennesket/døgn, svarer det til, at den danske jord bliver belastet med efterladenskaber, som var vi omkring 37-40 millioner mennesker her – og alt ledes urenset ud på jorden! Gyllen indeholder kendte stoffer, som er betydeligt farligere end menneskets efterladenskaber. Det er f. eks. påvist, at kvinder beskæftiget i landbruget har 3 gange så stor risiko for at få brystkræft som befolkningen i øvrigt.
- dansk landbrug bruger årligt ca. 120.000 kg rent antibiotisk stof. Det bevirker, at grisene kan blive sæde for resistente bakterier, som videreføres til mennesker, hvilket derfor kan blive en tikkende bombe under folkesundheden, da der er frygt for, at mange sygdomme ikke vil kunne behandles.
Det anbefales derfor, at der sker en omlægning til den økologiske driftsform, der skaber liv i vandet, renere luft og jord samt forøger folkesundheden.
Folketanken – for menneske og miljø
Jens Jørn Steiniche
Christianslund 112b
8300 Odder

Topfolk i dansk landbrug må tvinges til at komme med løsninger

2008-10-24T10:59:00.005+02:00

Bakterier: Den sidste tids megen fokus på salmonellaepidemien (U 292) åbner for nogle forklaringsproblemer fra især svineindustrien side. Den giftige salmonellatype har indtil videre kostet mindst seks danske borgere livet mens flere tusinde er blevet syge.
Der er ingen tvivl om, at man fra de veterinære myndigheders side for alt i verden ønsker at minimere disse sygdomsrisici. Ligeledes må man formode, at også landbrugets øvrige parter gør alt for at bekæmpe smittekilder i svineindustrien.
Men tilsyneladende foregår denne bekæmpelse ud fra en betragtning om, at det ikke må gå ud over selve produktionen af slagterivarer (eksporten). Og det er jo netop produktionen af 26,3 millioner svin (2007) årligt i DK (plus 7 millioner, som dør før slagtning), som afstedkommer disse uoverskuelige fødevareproblemer.
Alene på Danish Crowns slagteri ved Horsens er man snarest oppe på at slagte 110.000 svin - om ugen. Det siger sig selv, at det kræver meget nøje og stramme veterinære regler for at opretholde en ordentlig hygiejne på slagtegangene.
For at kunne opretholde produktionen på ca. 30 millioner svin er svineavlerne nødsaget til at bruge store mængder medicin og antibiotika i svinebesætningerne. 120 tons antibiotika årligt (plus et ukendt antal tons indført illegalt). Heraf endda op mod halvdelen bredspektret. Det er ikke til at sige, om dette forbrug af antibiotika har noget med den igangværende salmonellaepidemi at gøre, men man ved, at brugen af store mængder antibiotika øger faren for resistente bakterier.
Også en giftig bakterie på sygehusene (C dificile) spreder nu skræk og rædsel i sundhedssektoren. Officielt er ca. 25.000 borgere døde i England p.g.a. denne bakterie - og et ukendt antal tusinder blevet syge. Og problemet er nu også aktuelt i Danmark. De såkaldte ESBL-bakterier har gennem en årrække skabt lignende problemer.
Hvis man ikke griber ind straks, kan det udarte som meldrøje i brødkorn (visse byer blev lagt øde i middelalderen) - eller katastrofer som Creutzfeldt-Jacobs syge (kogalskab) kan opstå igen.
Fælles for alle disse problemer med giftige og resistente bakterier er, at de i høj grad kan føres tilbage til forbruget af antibiotika i husdyrproduktionen.
Derfor må topfolk i dansk landbrug tvinges til at komme med svar og løsninger på uhyrlighederne. Det gælder formænd i Landbrugsrådet Peter Gæmelke og og Gert Karkov, direktør i Danske Slagterier, Christina Hvid, formænd i svineproduktionen, bl.a. Torben Poulsen, embedsfolk og politisk ansvarlige i Fødevarestyrelsen - samt naturligvis fødevareministeren.
Holger Ø. Mortensen
Gosmer, Odder

En landbrugsreform ønskes

2008-08-22T14:13:00.004+02:00

I ET LÆSERBREV i Horsens Folkeblad harcelerer Lene Tingleff (V) over en flertalsbeslutning i Hedensted Kommune i forbindelse med et afslag på at udvide en svinebesætning et sted i kommunen.
Hun mener, at formalia for at kunne gennemføre den ønskede udvidelse er overholdt. Det er de ikke.
Og nej, Danmark skal ikke i fremtiden have et konventionelt industrilandbrug, men gerne et ekstensivt drevet landbrug med rettidig omhu for miljøet - og naturligvis helst et økologisk landbrug uden pesticider.
Der er alt for mange ubekendte faktorer, som giver grund til ikke at anbefale en forøgelse af antallet af svin i kommunen.
Alt for mange svin.
Med et svinetal på omkring 30 millioner (inkl. dem, der dør inden slagtning) er det rimelige niveau i Danmark for længst overskredet. Et tal på fem millioner ville være et godt bud.
Udledning af kvælstof er stadig en kæmpe forureningskilde til vores NATURA 2000 områder. Fosfor-bomben er i høj grad med til at true alt levende i vores vandmiljøer.
De fleste marker kan simpelt hen ikke optage mere fosfor, og det siver kontinuerligt fra dræn, gennem sprækker i bræmmerne langs vandløb og på anden måde til vores bække, åer, søer og have. Husdyrgødning (gylle) indeholder store mængder fosfor.
Et overset og stort problem er det stadig ekspanderende forbrug af antibiotika i især svineindustrien.
Det samlede forbrug overstiger nu 120 tons årligt - og dette giver overhængende fare for resistente bakterier.
Lene Tingleff fremfører, at vandmiljøplanerne I, II, og III har opstillet skrappe krav i forhold til især de konventionelle landmænds muligheder for at drive landbrug, men det er ingenlunde tilfældet.
Disse vandmiljøplaner er ikke det papir værd, de er skrevet på, og intentionerne med dem er aldrig blevet opfyldt.
På den ene side vil dansk landbrug gerne modtage 20 mia. kr. i direkte og indirekte EU-støtte, men når der stilles krav til især de konventionelle bønder, forsøger de at knibe udenom. Det må høre op.
Som byrådsmedlem for Venstre og med tætte forbindelser til Landbrugs Rådgivningen Østjylland er Tingleff jo nødt til at mene, som hun gør, men det gør det ikke mere rigtigt.
Holger Ø. Mortensen,
Medlem af Folketanken - for menneske og miljø
Gosmervej 81, Odder

Landbrugets salmonellahandlingsplan for foderstofindustrien

2008-08-04T14:27:00.003+02:00

For at sikre at der ikke kommer foderblandinger ud til landbruget, der kan have én af de farlige salmonellatyper, som kan videreføres gennem kødet til mennesker, er den nuværende procedure, at alt foder skal opvarmes d.v.s. ca. 5,4 mil. tons/årligt til 82 grader i 3 minutter og er dermed fuldstændig sterilt, inden det forlader foderstoffabrikken. Alligevel slipper der altid, uanset hensigten med den nuværende ordning, råvarer og foderblandinger igennem til landbruget med indhold af salmonellabakterier. Foderstofkontrollen (Plantedirektoratet) foretager ud fra min erfaring ikke en tilstrækkelig kontrol (prøveudtagning) til at afsløre mængden af salmonellabakterier i foderstoffabrikkerne.
Der er nu viden om, at der ikke er salmonellabakterier i uforarbejdede danske kornprodukter,
og at det kun er få udenlandske råvareprodukter, der stadig har de sygdomsfremkaldende salmonellabakterier. Det er derfor tilstrækkeligt kun at analysere og evt. varmebehandle de importerede udenlandske råvareprodukter, inden de kommer i produktionssiloerne (som man gør i Sverige).
Der er til dato to importerede råvarer, der har salmonella: polsk rapsskrå har et meget stort indhold, og argentinsk sojaskrå har salmonellabakterier med mellemrum.
Derfor er mit forslag til ændring af nuværende lovgivning/praksis således:
Alle udenlandske råvarer skal kontrolleres gennem mere intensiv prøveudtagning, og de råvarer, hvori der findes salmonellabakterier, varmebehandles, inden de kommer til foderstoffabrikken.

Ved denne fremgangsmåde sikres, at der ikke kommer salmonella til foderstoffabrikkerne, og modsat nuværende metode minimeres mulighederne for videreførsel af salmonellabakterier meget kraftigt.
Ovennævnte fremgangsmåde vil desuden forbedre dyrenes immunforsvar. Ved kun at varmebehandle de råvarer, der har salmonella, får dyrene de gavnlige bakterier fra det foder, der ikke er varmebehandlet. Det kan være med til at styrke dyrenes immunforsvar og dermed mindske sygdomsfrekvensen.
Der er ud over det dyreetiske aspekt også det økonomiske (besparelser for landbruget) og det miljømæssige, da der benyttes store mængder olie til at opvarme 5,4 mil. tons foder.

Tidl . laboratoriechef i foderstofindustrien
Jens Jørn Steiniche
Christianslund 112b
8300 Odder

Mange kristne styrer gennem liberalistisk tænkning

2008-08-04T14:17:00.002+02:00

Den danske kirkemenighed udskiller sig ikke i forhold til de øvrige kirkemenigheder i den vestlige verden. I stor udstrækning kæder de kirkeinteresserede deres kristendomsopfattelse sammen med en politisk grundholdning, der bygger på den liberalistiske grundtanke med meget lidt forståelse for de politiske partier, der bygger på den sociale grundholdning også kaldet den socialistiske grundtanke.
Den liberalistiske grundtanke står i en meget stor kontrast til det budskab, som Jesus formidlede i sin samtid. Han kom med nogle klare udsagn om medmenneskelige, sociale relationer og om, hvordan mennesker bør behandle hinanden for at få et godt liv sammen. Hans udsagn om at bære hinandens byrder samt kravet om næstekærlighed er stik imod den liberalistiske grundtanke, der bygger på den stærkes ret.

Igennem et langt liv, hvor jeg tidligere har været tilknyttet forskelligt kirkeligt arbejde, har jeg erfaret, hvordan mange kristne gennem ord og handlinger i stor udstrækning bygger på den liberalistiske tænkning. Det er den samme tænkning, som ses hos USA`s præsident G.W. Bush, og som den danske højrefløj sammen med en stor del af de kristne bakker op om.

Næstekærlighed er ikke - at gå i krig for at sikre sig andres olie, - at bruge straf uden tanke om at opbygge mennesker, - at behandle flygtninge og indvandrere nedværdigende, - at nedsætte skatten for de allerrigeste på bekostning af de svage eller - at være meget fodslæbende, når der skal stemmes om forbedringer vedr. luft, jord og vand.
Jens Jørn Steiniche
Christianslund 112 B
8300 Odder

Landbruget må lægge om

2008-06-05T12:07:00.004+02:00

Danmark er det land, der eksporterer mest svinekød til den øvrige verden. Især til rige forbrugere i bl.a. England, Tyskland og Japan.
Officielt slagtes årligt mere end 26 millioner svin, og det er indlysende at det giver alvorlige problemer for et lille land på kun godt 40.000 km2 – herunder ikke mindst tunge miljøproblemer.
Svineproducenterne forbruger årligt flere millioner tons prima proteinfoder – først og fremmest dansk produceret byg og hvede.
Hertil kommer et forbrug af godt 2 millioner tons ekstra beriget proteinfoder i form af sojabønner – hovedsagelig importeret fra Sydamerika. Alt dette foder bliver varmebehandlet – angiveligt for at forhindre uønskede bakterier i foderet. Men der findes kun skadelige bakterier i under 5 % af alt foder.
I en verden som hungrer efter fødevarer, kan det virke grotesk, at man opfodrer rene vegetabilske proteiner i svin for derefter at sælge disse til højstbydende på verdensmarkedet. Det koster 5-6 kg. protein at producere 1 kg. svinekød. Derudover bruges mellem 10 – 15.000 liter rent grundvand pr. produceret kilo.
Eksporten af svinekød udgør en eksportindkomst på 30 mia. kr., men der siges sjældent noget om de meget store udgifter forbundet med svineproduktionen. Faktisk har salget af svinekød de seneste år kostet producenterne op mod 10 mia. kr. Altså en ren underskudsforretning.
Produktionen af foder til 26 millioner svin årligt – plus de ca. 7 millioner som bliver destrueret inden slagtning – påfører især vores vandmiljø ubodelig skade. E U´s agenda vedr. havmiljøet – den såkaldte NATURA 2000 plan – lever slet ikke op til intentionerne.
Med de stadig stigende priser på foderstoffer, brændstof og råvarer og stagnerende priser på svinekød må det være tiden at danske svinebønder indser, at der nu må satses på andre produktionsgrene end svineavl. Ydermere burde en samlet gældspost i dansk landbrug på 300 mia. kr. få banker og økonomer til at råbe vagt i gevær.
Holger Øster Mortensen
Gosmer, Odder

Ligeløn for ligearbejde

2008-06-04T15:11:00.002+02:00

Skal Danmark stadig være et uland på ligelønsområdet? Det er snart 100 år siden (1915), at kvinderne med et lille flertal fik stemmeret til Rigsdagen, og på det område blev betragtet som ligeværdige med mændene. Men når det gælder ligeløn, er kvinderne stadig ikke med. Det, at halvdelen af Danmarks befolkning ikke bliver betragtet som ligeværdige indenfor lønområdet i visse dele af industrien samt i de mange kvindefag i det offentlige, er simpelthen uacceptabelt. Udviklingen går tilmed mod mere ulige løn. Løngabet er vokset fra 12 pct. i 1998 til 17 pct. i 2006. At gøre ligeløn til noget selvfølgeligt er kun muligt igennem lovgivning. Det er derfor vigtigt, at der nedsættes en ligelønskommission, der analyserer udviklingen i lønforskelle mellem kvinder og mænd, og at der udmøntes en klar lovgivning på området.
Derfor: Tag det med i dine overvejelser om, hvem der skal have din stemme, hver gang du møder en stemmeurne, samt hold øje med hvilke partier, der er seriøse i deres krav om ligeløn. Danmark er nede på en 18. plads i Europa!
Jens Jørn Steiniche
Odder

Dansk svineindustri

2008-05-26T18:00:00.003+02:00

Danmark er det land, der eksporterer mest svinekød til den øvrige verden. Især til rige forbrugere i bl.a. England, Tyskland og Japan.
Officielt slagtes årligt mere end 26 millioner svin, og det er indlysende at det giver alvorlige problemer for et lille land på kun godt 40.000 km2 – herunder ikke mindst tunge miljøproblemer.

Svineproducenterne forbruger årligt flere millioner tons prima proteinfoder – først og fremmest dansk produceret byg og hvede.
Hertil kommer et forbrug af godt 2 millioner tons ekstra beriget proteinfoder i form af sojabønner – hovedsagelig importeret fra Sydamerika. Alt dette foder bliver varmebehandlet – angiveligt for at forhindre uønskede bakterier i foderet. Men der findes kun skadelige bakterier i under 5 % af alt foder.

I en verden som hungrer efter fødevarer, kan det virke grotesk, at man opfodrer rene vegetabilske proteiner i svin for derefter at sælge disse til højstbydende på verdensmarkedet. Det koster 5-6 kg. protein at producere 1 kg. svinekød. Derudover bruges mellem 10 – 15.000 liter rent grundvand pr. produceret kilo.
Eksporten af svinekød udgør en eksportindkomst på 30 mia. kr., men der siges sjældent noget om de meget store udgifter forbundet med svineproduktionen. Faktisk har salget af svinekød de seneste år kostet producenterne op mod 10 mia. kr. Altså en ren underskudsforretning.

Produktionen af foder til 26 millioner svin årligt – plus de ca. 7 millioner som bliver destrueret inden slagtning – påfører især vores vandmiljø ubodelig skade. E U´s agenda vedr. havmiljøet – den såkaldte NATURA 2000 plan – lever slet ikke op til intentionerne.

Med de stadig stigende priser på foderstoffer, brændstof og råvarer og stagnerende priser på svinekød må det være tiden at danske svinebønder indser, at der nu må satses på andre produktionsgrene end svineavl. Ydermere burde en samlet gældspost i dansk landbrug på 300 mia. kr. få banker og økonomer til at råbe vagt i gevær.

Holger Øster Mortensen, Gosmervej 81, Præstholm Mk., Odder

Landbrugets salmonellahandlingsplan ødelægger dyrenes immunforsvar

2008-04-23T11:39:00.002+02:00

Et dårligt immunforsvar er farligt for dyr og mennesker.

For at sikre at der ikke kommer foderblandinger ud til landbruget, der kan have én af de farlige salmonellatyper, som kan videreføres gennem kødet til mennesker, opvarmes alt foder d.v.s. ca. 5,4 mil. tons/årligt til 82 grader i 3 minutter og er dermed fuldstændig sterilt, inden det forlader foderstoffabrikken.
Der er nu viden om, at der ikke er salmonellabakterier i uforarbejdede danske kornprodukter,
og at det kun er få udenlandske råvareprodukter, der stadig har de sygdomsfremkaldende salmonellabakterier. Det er derfor tilstrækkeligt kun at analysere og evt. varmebehandle de importerede udenlandske råvareprodukter (som man gør i Sverige), inden de kommer i produktionssiloerne.
Det betyder, at dyrene får de gavnlige bakterier fra det foder, der ikke er varmebehandlet. Det kan være med til at styrke dyrenes immunforsvar og dermed mindske sygdomsfrekvensen.
I de seneste år er der fundet ca. 3 prøver pr. år med den farlige salmonellatype, som bestemt skal fanges og tilintetgøres, men det er som nævnt muligt at gøre det, uden det har de store konsekvenser for dyrevelfærden.
Som mangeårig laboratoriechef i foderstofindustrien ønsker jeg at påpege de farer, der er for dyrenes sundhed ved den fremgangsmåde, der benyttes i øjeblikket. Der er ud over det dyreetiske aspekt også det økonomiske og det miljømæssige, da der benyttes store mængder olie til at opvarme 5,4 mil. tons foder.
Hvad siger landmændene (det er jo dem, der betaler for opvarmningen) til den ekstra udgift?
Hvad siger befolkningen til det store forbrug af antibiotika, som bruges for at rette op på dyrenes dårlige immunforsvar?
Jens Jørn Steiniche
Christianslund 112b
Odder

Kattegatbro?

2008-02-09T19:40:00.002+01:00

Inden der tages stilling til, om vi skal have en Kattegatbro, bør vi investere i en bedre kollektiv trafik. Her er nogle forslag til investeringer:
a Renovering af skinnenettet - også med henblik på persontrafik/varetransport til Hamborg, Stockholm, Oslo samt det øvrige Europa.
b Elektrificering og omlægning af visse strækninger.
c Køb af højhastighedstog (med moderne it-faciliteter), der kan nedsætte togtiden fra Århus til København til 2 timer.
d Århus Banegård flyttes ud i fugleflugtslinie fra Skanderborg til Randers. M-bane/bus til centrale steder i Århus området.
e Prisen for den kollektive transport skal være konkurrencedygtig med prisen for biltransport.

Fordele ved dette forslag:
Vi får flere rejsende og varer over på den kollektive transport, hvilket er med til at mindske forureningen.
Vi forbedrer linjeføringen mellem Århus og Trekantområdet, Fyn, og Sjælland.
Der er mulighed for at benytte bæredygtig energi som drivkraft.

Jens Jørn Steiniche

Hvor er fiskene i Kattegat?

2008-02-06T18:23:00.002+01:00

Forleden besøgte jeg min Mor på 85 på Samsø. Hun bor stadig i eget hus og beklager sig ikke. Kun over at hun nu ikke længere kan købe en frisk fisk på øen midt i Kattegat.
Tidligere havde øen ca. 25 fiskekuttere, og fiskeriet var en betydelig indtægtskilde. Nu er der ikke en eneste kutter tilbage.
Til langt op i 70-erne fiskede jeg stadig masser af rødspætter, skrubber, issing, rødtunger, slet -og pighvar, torsk etc. Nu skal du være meget heldig for overhovet at fange noget som helst.
Hvorfor er det gået så galt? Ingen kan længere være i tvivl om at landbruget bærer en betydelig skyld for at bl.a. Kattegat er blevet til et dødt hav. Næringssalte mv. lægger simpelthen et liglagen over hele havbunden. Vandrammedirektiverne holder ganske enkelt ikke - og bønderne ser stort på problemet og producerer stadig flere og flere slagtesvin. Dette kræver et umådeholdent forbrug af gødning for at skabe store kornudbytter - og skaderne ser vi nu i havene.
Dette svineri må stoppes omgående.

Holger Ø. Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Liberalister på afveje

2008-01-31T13:24:00.001+01:00

Mennesket har til alle tider skullet vælge mellem at tilrane sig goder ud fra tanken om den stærkes ret (superliberalister) eller det at være et socialt væsen, der mener, det er vigtigt at løfte efter styrke. Denne afvejning er ikke ny, men stadig lige svær at blive enig om. Der er for tiden stærke kræfter på den liberalistiske fløj (f. eks. Cepos), som rotter sig sammen og danner foreninger, der forsøger at være meningsdannende og påvirke medierne kraftigt.

Overvejelserne om, hvad der giver mennesket den største livsglæde med ansvarlighed over for hinanden og klodens luft, jord og vand, er det, der bør være menneskets dybe omdrejningspunkt. Den ansvarlighed kan kun findes gennem en udfordring til det enkelte menneske om social tænkning, da vi er hinandens forudsætninger.
I de nordiske lande har vi haft nogle stærke personligheder (i Danmark f.eks. Th. Stauning og K.K. Steincke), der har lagt ryg til en social tænkning, som har gjort, at vi ikke har haft de store skel mellem fattige og rige, som ses under liberalistiske styrer, og som har gjort, at vi er befolkninger, som resten af verden i stor udstrækning misunder. Den sociale tænkning skal vi kæmpe hårdt for at bevare.
Der er mange eksempler på, hvordan den frie konkurrence uden skelen til det enkelte menneskes muligheder viser sit grimme ansigt. For øjeblikket forsøger folk fra Cepos at forsvare barnløse danske forældres ret til at købe en fattig ulandskvindes livmoder til at føde det barn, de ikke selv kan få, ud fra tanken om, at den ene har brug for pengene, den anden part et barn. Det forfærdelige er, at den rige udnytter et fattigt menneske. De er jo på ingen måde lige. Den samme handel sker med organer.
En afrikansk leder sagde i forbindelse med de netop afsluttede forhandlinger mellem Afrika og EU om samhandel: ” Den situation, EU tvinger Afrika ud i, kan sammenlignes med tanken om en boksekamp, hvor en amatørbokser kommer i ringen med en professionel bokser.”
Det er betænkeligt, at der ikke løftes pegefingre fra liberalisterne, når der er skattenedsættelse til de højest lønnede, mens det samme ikke kan siges, når de lavest lønnede ønsker højere løn.
Frihed og udfordring til det enkelte menneske er meget vigtigt. Dog: frihed, hvor der ikke er taget højde for det enkelte menneskes styrke, er ikke frihed, men overgreb og i strid med de faktorer, der skaber den største livsglæde og de største fremskridt.
Jens Jørn Steiniche

Folketanken: Skattenedsættelse til 40 % giver færre arbejdstimer

2007-07-09T13:32:00.001+02:00

En skattenedsættelse til 40 %, som Ny Alliance har foreslået, vil ikke samlet give flere arbejdstimer, men færre.
Det er sandsynligt, at nogle vil blive fristet til at arbejde mere ved en skattenedsættelse, men da mange føler et stort pres for at få arbejdslivet til at fungere sammen med familielivet, vil det med stor sandsynlighed få flere til at se muligheden for færre arbejdstimer. En stor del af de højtlønnede har for øjeblikket så mange arbejdstimer, at det ikke i forhold til familien er forsvarligt at arbejde mere, og hvad skulle de dog også gøre det for, hvis de ved skattenedsættelsen vil få f.eks. 15.000 kr. ekstra om måneden til forbrug og samtidig har hus, 2 biler, 5 fjernsyn osv.
En stor del af arbejdstagerne, mellemindkomstgruppen (lærere, sygeplejersker o.s.v) og et meget stort antal med lavere løn vil kun få meget lidt ud af en flad skat på 40 %.
De udgifter, vi har i den offentlige sektor, skal fordeles på en eller anden måde. Det er derfor et etisk/moralsk spørgsmål, hvordan vi deler omkostningerne. En nedsættelse af indkomstskatten til
40 % vil ikke forbedre landets økonomi, men forringe den p.g.a. øget import af forbrugsvarer. Skattelettelsen vil samtidig skabe større forskel i levefod og ramme syge, børn og gamle hårdt.
Så lad de bredeste skuldre bære de største byrder.
Jens Jørn Steiniche
Odder

Hvorfor er skattenedsættelserne så vigtige?

2007-07-02T20:19:00.000+02:00

Ny Alliance efterlyser spareforslag til finansiering af deres annoncerede skattenedsættelser.
Men hvorfor er de skattenedsættelser dog så vigtige?
Alibiet skulle være at flere får lyst til at arbejde mere. Dette er korrekt. Den store del af befolkningen som ikke tjener så meget at de betaler mellem- og topskat bliver jo nødt til at arbejde mere, hvis de skal have råd til at betale de ekstra udgifter som skal finansiere skattenedsættelserne for den del som tjener mest.
Nasar Khadar understregede at forslagene ikke kunne indeholde skatteforhøjelser på ejendomsskatterne; således sikres den mest formuende del af befolkningen igen.

Folketanken: Ulighed i sygdomsbehandlingen

2007-05-23T14:30:00.000+02:00

Der har i Danmark været en tradition for, at det ikke er tyngden i pengepungen, der skal bestemme, hvor man bliver placeret i køen, når der er brug for en sygdomsbehandling. Den tid er ovre. Nu har vi med regeringen og DF fået delt befolkningen således, at de, der har en sundhedsforsikring, kan springe ventelisten/køen over ved de offentlige hospitaler og blive behandlet på et privathospital. Samtidig har V, K og DF ønsket, at de, der ikke har en sådan forsikring, skal være med til at betale halvdelen af forsikringen, idet beløbet kan fratrækkes på selvangivelsen. Dertil kommer, at syghuspersonalet (læger/sygeplejersker) fristes af høje lønninger ved privathospitalerne. Det skaber personalemangel og er medvirkende til at undergrave kvaliteten i det offentlige sygehusvæsen. Når en regering bevidst søger at skabe ulighed på så ømt et område som sygdomsbehandlingen, bør alle kræfter i dette land, der ikke har en sundhedsforsikring, protestere kraftigt og højlydt.
Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har talt om de positive sider ved at skabe ulighed. Det er bedre at tale om at skabe lige muligheder gennem solidaritet.
Jens Jørn Steiniche

Folketanken: Ulandsbistand

2007-05-23T14:28:00.000+02:00

Den nuværende regering har nedsat ulandsbistanden med 0,2% (BNP) samtidig med, at den taler om ekstra hjælp til Afrika. Det er desværre ikke den eneste nedskæring, der er sket på ulandsbistanden. For at leve op til sine vedtagne mål for ulandshjælp har regeringen indkalkuleret gældseftergivelsen til de fattigste lande i den fastsatte ulandsbistand på 0,8% (BNP). Den tidligere regering fastsatte ulandsbistanden til 1,0% (BNP). U-landenes gæld består i store træk af eksportkreditlån, der blev givet for 25-30 år siden for at fremme danske virksomheders eksport. Disse beløb blev i stor udstrækning givet til diktatorregimer, og den fattige del af befolkningen har haft ingen/meget lidt glæde af disse beløb. Beløbene er tilskrevet meget høje renter og udgør op til 50% af lånet. Danmark har klogt fulgt de rige landes aftale om eftergivelse af gæld, men gældsafgivelsen (beløbene) kan kun i en brøkdel frigøres til investeringer i sundhed, ernæring og uddannelse. Gælden, som mere eller mindre er afskrevet, er derfor kun en postering mellem danske ministerier, samtidig med det er en nedsættelse af ulandsbistanden, hvilket selvfølgelig glæder DF medlemmerne.Resultatet af denne regerings ulandspolitik er derfor en kraftig forringelse af ulandshjælpen. F.eks. har et land som Niger (gælder mange lande syd for Sahara) fået forringet deres hjælp de senere år. Gældseftergivelse burde ikke betyde færre penge til verdens fattigste.
Jens Jørn Steiniche

Folketanken: Ytringsfrihed kan bruges til ondskabsfulde ytringer

2007-05-23T14:05:00.000+02:00

Lige før Muhammedkrisen brød ud, hørte jeg en præst, der arbejder med flygtninge/nydanskere i Gjellerupparken, udtale: Hvis vi ikke havde DF's og Jyllands Postens konstante, generaliserende negative udfald mod muslimer, var arbejdet med at integrere nydanskere meget lettere.
Den nuværende regering holder sig på taburetterne ved at godtage DF's politik, også selv om den er meget generaliserende negativ over for flygtninge/nydanskere og i særdeleshed mennesker med muslimsk baggrund. Mange mennesker, der har sin omgang med flygtninge/nydanskere, ved, at disse naturligvis er lige så forskellige, som danskere er. Det er svært at se, at den humane/etiske tænkning ikke betyder lige så meget for flygtninge/nydanskere som for danskere. Når ytringsfriheden bliver brugt til at generalisere, som DF og delvist regeringen samt Jyllands Posten og andre dele af pressen gør, må det siges at være en ondskabsfuld generalisering af værste skuffe. Ytringsfriheden er vigtig for at fremhæve en international humanitær tænkning og som redskab i forbindelse med diskussioner om, hvad der er vigtigt for at give lighed for alle mennesker. Ytringsfriheden må aldrig trædes under fode, men den bør ikke misbruges til ondskabsfulde generelle ytringer, der derved rammer uskyldige mennesker.
Jens Jørn Steiniche

Folketanken: Regering med umenneskeligt ansigt

2007-05-23T13:56:00.000+02:00

Der bor ca.1600 afviste asylansøgere i de danske asylcentre. Danmark kan ikke tvinge afviste asylansøgere hjem, før regeringen i hjemlandet er parat til at påtage sig ansvaret for flygtningenes sikkerhed. Når regeringen i hjemlandet ikke vil skrive under på, at de kan påtage sig ansvaret, kan de afviste asylansøgere ikke udvises. Derfor forsøger den danske regering med "motivationsfremmende foranstaltninger" (der går ud på, at de skal have så ringe forhold som muligt) at få dem til at rejse frivilligt. Irak er et af de lande, der ikke vil indgå aftale med Danmark om at modtage de afviste asylansøgere.Hjemvendte flygtninge har ofte intet hjem at vende tilbage til samt ingen mulighed for arbejde/mulighed for at forsørge sig selv og er ofte også meget traumatiserede.Skal de afviste asylansøgere, indtil de kan rejse hjem, blive under de "uforsvarlige", "rystende ringe" og "uværdige" forhold i årevis. Ja, siger regeringen - nej, siger oppositionen.Regeringen sidder på taburetterne på DF mandater, og så længe det menneskesyn råder, som regeringen og i særdeleshed DF udviser, ser det ikke godt ud for medmenneskeligheden, hverken for asylansøgere eller ulandsbistanden, der er sænket kraftigt (% af BNP) under den nuværende regering. Hvordan kan man tale om en anstændig regering, når den bygger på DF's uanstændige, ensidige angreb på mennesker i nød, og med præster, som samtidig taler mod indsamlinger til nødstedte i ulandene?
Jens Jørn Steiniche

Folketanken ønsker menneskerettigheder til alle danske statsborgere

2007-04-14T23:10:00.000+02:00

Kan vi blive ved med i Danmark at fratage borgere en almindelig menneskerettighed som stemmeret fra fødslen? Hvor ellers vil man forvente, som den naturligste ting i verden, at vedkommende kun gifter sig med en person godkendt af forældre. Endvidere må vedkommende forvente at enhver politisk udtalelse ville blive fordømt, hvis den er tilpas spektakulær. Vedkommende må sørge for udadtil at optræde som heteroseksuel, og må, hvis man er indvandrer, fraskrive sig forældreretten i tilfælde af skilsmisse.
Alle disse forhold er naturligvis utålelige i et moderne demokrati. Der er derfor kun en naturlig konsekvens på dette problem: Afskaf monarkiet.
Bo Andersen