Narcissus og Ekko

Narcissus og Ekko

23 maj 2007

Folketanken: Regering med umenneskeligt ansigt

Der bor ca.1600 afviste asylansøgere i de danske asylcentre. Danmark kan ikke tvinge afviste asylansøgere hjem, før regeringen i hjemlandet er parat til at påtage sig ansvaret for flygtningenes sikkerhed. Når regeringen i hjemlandet ikke vil skrive under på, at de kan påtage sig ansvaret, kan de afviste asylansøgere ikke udvises. Derfor forsøger den danske regering med "motivationsfremmende foranstaltninger" (der går ud på, at de skal have så ringe forhold som muligt) at få dem til at rejse frivilligt. Irak er et af de lande, der ikke vil indgå aftale med Danmark om at modtage de afviste asylansøgere.Hjemvendte flygtninge har ofte intet hjem at vende tilbage til samt ingen mulighed for arbejde/mulighed for at forsørge sig selv og er ofte også meget traumatiserede.Skal de afviste asylansøgere, indtil de kan rejse hjem, blive under de "uforsvarlige", "rystende ringe" og "uværdige" forhold i årevis. Ja, siger regeringen - nej, siger oppositionen.Regeringen sidder på taburetterne på DF mandater, og så længe det menneskesyn råder, som regeringen og i særdeleshed DF udviser, ser det ikke godt ud for medmenneskeligheden, hverken for asylansøgere eller ulandsbistanden, der er sænket kraftigt (% af BNP) under den nuværende regering. Hvordan kan man tale om en anstændig regering, når den bygger på DF's uanstændige, ensidige angreb på mennesker i nød, og med præster, som samtidig taler mod indsamlinger til nødstedte i ulandene?
Jens Jørn Steiniche

Ingen kommentarer: