Sandheden om krigen i Afghanistan

Regnebrættet for vores krig i Afghanistan er endnu ikke opgjort, men har foreløbig kostet 42 døde, 182 hårdt sårede samt et ukendt antal lettere kvæstede og en masse med PTSD og andre skavanker. Hver femte har fået psykiske problemer. Og krigen har foreløbig kostet 13 mia. kr. Hertil kommer et ukendt antal sårede afghanske civile og soldater i selve Afghanistan og nærområdet.
Det bliver mere og mere åbenlyst, at krigen slet ikke handler om at forbedre de humanitære forhold for borgerne - eller at indføre demokrati i landet. Det handler aller mest om territoriale hensyn og kampen om naturrigdomme i regionen. Denne teori bliver til fulde bekræftet af journalist Nagieb Khajas bog "Historien der ikke bliver fortalt" med forord af Carsten Jensen. Khaja er selv afghaner og har været kidnappet i landet.
Det er trist at måtte erkende, at soldatermødrenes sympati for vores udsendte er spildt, og at de gule soldatersløjfer bag på vores biler hviler på et falsk grundlag. Det afghanske kludetæppe bestående af utallige forskellige folkeslag vil aldrig kunne forenes i et helt og fredeligt land.
Danmark har ikke haft fortjeneste af en krig i flere hundrede år. Det får vi heller ikke i dette tilfælde.
Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Nydanskere: Du er min næste

Store udenlandske aviser fra mange lande som USA, Frankrig og Tyskland beskriver for øjeblikket den befrielse, som en stor del af det danske folk må føle ved ikke at have DF som styrende faktor med den nedværdigende højreradikale linie mod ikke danske statsborgere, som har kendetegnet VKO i 10 år.
Ved at rejse i lande i bl. a. Asien og Afrika samt gennem kontakt til mennesker med forskellige religiøse og kulturelle baggrunde er det min faste overbevisning, at der inden for alle kulturer kun er marginaler af mennesker med ekstremistiske holdninger, hvilke vi selvfølgelig skal være på vagt overfor. Danmark adskiller sig desværre ikke positivt på dét område.
Der kom fra Jyllands Posten under Muhammedkrisen generaliserende udtalelser mod muslimer om, at de skal finde sig i at blive hånet, spottet og latterliggjort. Det er ikke en venlig håndsrækning til nydanskere med en anden kultur/religion.
Det er vigtigt, at vi som individer, uanset hvor vi kommer fra på kloden, stiller krav til hinanden ud fra et ønske om at bygge bro over religiøse/kulturelle forskelle byggende på FN`s menneskerettigheder - og med tanke for at behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet.

Jens Jørn Steiniche

Landbruget - Lovgivningsmæssige aspekter

”Folketanken - for menneske og miljø" har inviteret personer fra det tværpolitiske udvalg (S, SF. KML og Ø), DN og andre til et ”rundbordsmøde” med miljøbiolog Hans Nielsen, Det Økologiske Råd.

Mødets tema:

”Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og rettigheder, befolkningen har over for landbruget”

Der er en meget hård diskussion i kommunen vedr. lugt, forurening, smittefare samt usikkerhed vedr. kommunens drikkevand.
Det er derfor vigtigt at få klarlagt hvilke muligheder, der er for at sikre sig mod de ulemper, som landbruget påfører befolkningen.

Aftenens tema, som Hans Nielsen, DØR, har lovet at informere om:
Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og hvilke rettigheder,
befolkningen har over for landbruget på følgende punkter:

1) For at begrænse lugten fra svinestalde i bebygget område
2) For at begrænse forureningen af jorden - nitrat, pesticider m.m.
3) For at sikre sig mod smittefaren (stafylokok-bakterien MRSA (ST398))
4) For at sikre drikkevandet fra vandboringerne
5) Det lovgivende grundlag for tilladelser til udvidelse af svinebesætninger - ha/dyreenheder i kommunen
6) Landbrugets fremtidige rolle vedr. produktion af biomasse til varmeværker og biogasanlæg.

Referat:

AD 1.
Der findes forskellige metoder til at begrænse lugtgener fra svinestalde. Det mest almindelige er at bygge højere skorstene på ventilationsanlæggene. Dette fjerner lugt i nærområdet, men begrænser ikke den samlede (kumulative) lugtemission omkring en svinefarm.
Hvis man fjerner lugt, fjerner man også ammoniak. Det er vanskeligt at bedømme lugt (odeur units) - og mange faktorer gør sig gældende: Typer dyr – slagtesvin, smågrise, søer, køer, høns – samt vindretning og andre former for vejrlig: Lugten er typisk mindre om vinteren end om sommeren fra svinestaldene.
Husdyrloven er utilstrækkelig og umulig at kontrollere. Det er krænkende for den forurettedes retssikkerhed. Der kan til enhver tid klages over lugtgener fra en svinefarm – uanset givne tilladelser til f. eks. svinehold.
Der er ikke nye tiltag på lugtområdet. Mange stalde er af ældre dato. Alt andet lige lugter en nyere stald mindre end en gammel og nedslidt. Men renovering af ældre stalde ændrer ikke lugtgener.
Nye stalde vil måske sænke lugtproblemerne – men nye og større stalde vil øge den samlede lugt.
HN mener, det fremover blive meget vanskeligt at få tilladelse til udvidelser af svinestalde i vores landsbyer.
Spørgsmål: Kan man producere ”lugtgener” på gamle tilladelser? Svar fra HN: Ja! Alle tilladelser fra før 2006 kan fortsætte i det uendelige.
Der er også problemer med nedfældning af gylle – der produceres f. eks. mere lattergas (dinitrogenoxyd).
Der blev sagt meget lidt om sundhedsrisici ved indånding af ammoniak.
I en pressemeddelelse fra ”Det Økologiske Råd” fra 29.03.11 (ikke beskrevet på mødet), omtales en analyse udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, hvori det beskrives, at landbrugets ammoniakforurening er en overset dødsårsag. Iflg. analysen er ammoniakforureningen fra landbruget skyld i ca. 40 procent af helbredsomkostningerne fra den luftforurening, der hvert år forårsager tusinder af for tidlige dødsfald i Danmark. Se:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92

HN redegjorde for, at der er store forskelle i sagsbehandlinger vedr. udvidelsesplaner for svinefarme i de enkelte kommuner. Hver kommune har lovhjemmel til at træffe særlige restriktive krav i miljøsager.

AD 2.
HN: Reduktion af udvaskning af nitrat til bl. Horsens Fjord/ Kysing fjord er langt fra målet. Behovet er en reduktion på 773 t kvælstof (N). Indsatsen for 2015 er 175 t N – d.v.s. der mangler 598 t N el. 77%, for at behovet bliver dækket. - HN mener ikke, man kan nå kravene om ingen nitrat og næringsstoffer til vandmiljøet ved kun at begrænse gødningsforbruget. Man skal tage landbrugsjord ud af drift. Vandløbene bringer hurtigt næringsstoffer til havet i Odder-området p.g.a. lerlaget.
Der bliver faktisk undergødet på de danske marker med 10 – 15 pct. i forhold til det økonomiske optimale gødningsbehov (gylle og NPK). - Efterafgrøder tager noget af gødningen – men friholdelse af afgrøder på markerne er det optimale. - De våde enge skal tilbage for at tilbageholde næringsstoffer og pesticider. -
Vedr. markdræn: Fjernelse af markdræn er ikke løsningen. Det giver for mange dyrkningsmæssige problemer.

AD 3.
HN redegjorde for faren for smitsomme bakterier fra svineproduktionen – herunder MRSA, som opstår p.g.a. overforbrug af antibiotika. Raske personer bliver ikke syge - men syge personer kan lide under det (dø). -
”Gul kort-ordningen” har virket i en vis grad, da det samlede antibiotikaforbrug er faldet i landbruget. Det skyldes især, at man ikke pr. automatik giver f. eks. smågrise antibiotika i foderet ”bare for en sikkerheds skyld” (profylaktisk).

AD 4.
HN: Vedr. vandløb: Øgning af afstandskravene fra 10 til 25 meter er helt utilstrækkeligt.
"Folketanken": Der er ikke noget kommunalt sikkerhedsnet mod forureningen af grundvandsressourcerne i Odder. Borgmester Elvin Hansen lovede at tage initiativ til sikring af grundvandet.

AD 5.
HN: Der er faste lovgivningsmæssige retningslinier vedr. udvidelser af dyrehold. - Der er ikke fremover faste regler for arealkrav (harmonital), bare der er aftaler om bortskaffelse af gyllen.
Da kompetancen på miljøområdet er lagt ud til kommunerne, mener HN, at de enkelte kommuner i langt højere grad kan fastsætte ”overliggeren” i enkeltsager om f.eks. svineudvidelser.

AD 6.
Borgmester Elvin Hansen: Der bliver ikke givet økonomiske garantier til landmændene vedr. bygning af biogasanlæg.

Jens Jørn Steiniche
Holger Ø. Mortensen

Kemi

Når vinteren rinder i grøft og i grav begynder landmændenes årlige hærgen med kunstgødning (NPK) på alle dyrkede arealer i Danmark. Men gødningen står også i kaskader over grøfter, ind i hegn og skovbryn og langt ind i folks haver. Kun de mest hårdføre græsarter og sejge planter overlever i grøftekanterne. Senere kommer tiden med pesticider, som med vinden driver hid og did. Landmændene har slet ikke styr på alle disse kemiske stoffer. Store dele heraf ender via dræn, bække og åer i vores vandmiljø. Og indgår under begrebet: Skjulte omkostninger.
Det er store oversete miljøproblemer, som snarest bør medtages i kommende nye "grønne vækstplaner". Landmændene må holde deres kemi på egne arealer.
Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Ønske: Et landbrug, der sigter mod økologisk drift og langt bedre dyrevelfærd

I landbrugets produktionsmetode er det vigtigt, at der fremover sigtes mod fabrikation af sunde fødevarer: Varer, som er fabrikeret på en økologisk hensigtsmæssig måde, der sikrer bedre forhold for dyrene og samtidig sikrer mod følgesygdomme samt mod forurening af luft, vand og jord.
Der er iflg. alle opgørelser alt for stor en del af landbruget, som desværre ikke lever op til de krav. Vi kan nævne forhold, som bør ændres:
Et kraftigt overforbrug af penicillin. Stafylokok-bakterien MRSA (ST398), som hver 8. gris er smittet med, og som kan overføres fra dyr til mennesker, er en følgevirkning af det store forbrug.Penicillin bør kun bruges til sygdomsbehandling.
Det forfærdelige dyreplageri, som foregår i alt for mange landbrug.
Det alt for høje pesticidforbrug.
Udledningen af drænvand fra landbrugets marker til vores vandmiljø indeholdende næringssalte (NPK), pesticider og andre kemiske stoffer. Danmark udleder urenset spildevand fra landbruget, der modsvarer, at vi er omkr. 40 mill. mennesker, der ikke har spildevandsrensning.
Vi mener, landbruget må nytænke hen mod en bæredygtig økologisk produktionsform. En økologisk produktionsform vil med stor sandsynlig på sigt kunne bidrage med en betydeligt bedre økonomi og også skabe flere arbejdspladser til det øvrige samfund. Samtidig vil danskerne - med kendskab til produktionsforholdene i landbruget - igen med god samvittighed kunne tage frit på hylderne i fødevareforretningerne.
"Folketanken - for menneske og miljø" har kontaktet Christiansborg vedr. disse punkter. Vi må dog desværre se i øjnene, at der ikke sker nogen ændring, før Danmark får en fødevareminister, der ikke er bundet op af landbruget.
Jens Jørn Steiniche

Irans unge bedfolkning

Under en rundrejse ”alene to” til Iran kom vi i kontakt med mange forskellige mennesker og fik gennem dem en viden om det iranske folk - en viden, som for os var vældig opmuntrende, men samtidig meget skræmmende på grund af folks frygt for præstestyrets diktatur.
Hovedparten af iranerne er unge mennesker (ca. 70%), og derfor kan en stor del af befolkningen ikke huske revolutionen (1979), hvor shahens diktatur blev afløst af præstestyrets diktatur.
Af informationer, vi fik af de mennesker, der turde give udtryk for deres mening, kan nævnes: Det er et muslimsk land, men kun 2-5% går regelmæssigt i moskeen til bøn. Mange ønsker inderligt præsteskabet afsat og frie valg. Befolkningen er gennemgående godt uddannet. Hovedparten går i skole, til de er 18 år, og en stor del fortsætter på et af landets utallige universiteter. De unge har ikke tillid til iransk TV, men følger med i, hvad der sker på verdensplan gennem internet og paraboler, selv om det er strengt forbudt.
At rejse i Iran giver mange gode oplevelser, men den største oplevelse er den venlighed og hjælpsomhed, man møder. Vi hører dagligt mange udsagn om muslimer, men turen bekræftede os i, at vi som danskere skal være varsomme med at generalisere om andre nationers befolkninger – ikke lade ekstreme grupper (som f.eks. DF m. venner) og andre yderliggående og religiøse fraktioner styre gennem deres ensidige retorik. Der er få procent ekstremister i alle samfund, også i Danmark.
Karen Degnbol og Jens Jørn Steiniche

Penicillin-svineriet i landbruget

Mange års overforbrug af penicillin i landbruget skaber resistente bakterier
Hver ottende danske slagtesvin er inficeret med den multiresistente stafylokok-bakterie MRSA ST398, der også kan smitte mennesker og give bylder og sårbetændelser. Ifølge tal fra Statens Seruminstitut er der udsigt til, at antallet af danskere, der er smittet med MRSA ST398, vil blive fordoblet i 2010 ift. 2009, skriver DR på sin hjemmeside.
Fakta: Hvad er MRSA ST398?
MRSA (methicillin-resistente staphylococcus aureus) er gule stafylokokker, som er resistente over for antibiotikatypen methicillin - og samtidig over for penicillin og de fleste andre antibiotika, der normalt anvendes til at behandle stafylokokinfektioner.
En rask person, der bliver smittet med MRSA, har ikke stor risiko for at blive alvorligt syg, men bakterien kan medføre generende infektioner som bylder og børnesår.
I forvejen syge og svækkede personer kan blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med MRSA.
MRSA smitter primært mellem mennesker. Men en speciel type MRSA (ST398) kan smitte fra dyr til mennesker. Smitten sker ved direkte kontakt med dyr.
Men selv om multiresistente bakterier er et kraftigt voksende problem på de danske sygehuse, så vil fødevareminister Henrik Høegh (V) ikke gribe ind over for MRSA-epidemien, så længe vi ikke kan lave en ordentlig diagnose,
Men diagnosen findes, fortæller professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Food:
»Det er noget vrøvl, at vi ikke har en diagnose. Vi har en diagnose, som er meget præcis. Vi kan enten tage støvprøver eller tage prøver med næsesvabere fra den enkelte gris.«
Så derfor er opfordringen til Fødevareministeren og svineproducenterne: Stop nu det overforbrug af penicillin.
Jens Jørn Steiniche