Narcissus og Ekko

Narcissus og Ekko

06 februar 2008

Hvor er fiskene i Kattegat?

Forleden besøgte jeg min Mor på 85 på Samsø. Hun bor stadig i eget hus og beklager sig ikke. Kun over at hun nu ikke længere kan købe en frisk fisk på øen midt i Kattegat.
Tidligere havde øen ca. 25 fiskekuttere, og fiskeriet var en betydelig indtægtskilde. Nu er der ikke en eneste kutter tilbage.
Til langt op i 70-erne fiskede jeg stadig masser af rødspætter, skrubber, issing, rødtunger, slet -og pighvar, torsk etc. Nu skal du være meget heldig for overhovet at fange noget som helst.
Hvorfor er det gået så galt? Ingen kan længere være i tvivl om at landbruget bærer en betydelig skyld for at bl.a. Kattegat er blevet til et dødt hav. Næringssalte mv. lægger simpelthen et liglagen over hele havbunden. Vandrammedirektiverne holder ganske enkelt ikke - og bønderne ser stort på problemet og producerer stadig flere og flere slagtesvin. Dette kræver et umådeholdent forbrug af gødning for at skabe store kornudbytter - og skaderne ser vi nu i havene.
Dette svineri må stoppes omgående.

Holger Ø. Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Ingen kommentarer: