Narcissus og Ekko

22 august 2008
En landbrugsreform ønskes
I ET LÆSERBREV i Horsens Folkeblad harcelerer Lene Tingleff (V) over en flertalsbeslutning i Hedensted Kommune i forbindelse med et afslag på at udvide en svinebesætning et sted i kommunen.
Hun mener, at formalia for at kunne gennemføre den ønskede udvidelse er overholdt. Det er de ikke.
Og nej, Danmark skal ikke i fremtiden have et konventionelt industrilandbrug, men gerne et ekstensivt drevet landbrug med rettidig omhu for miljøet - og naturligvis helst et økologisk landbrug uden pesticider.
Der er alt for mange ubekendte faktorer, som giver grund til ikke at anbefale en forøgelse af antallet af svin i kommunen.
Alt for mange svin.
Med et svinetal på omkring 30 millioner (inkl. dem, der dør inden slagtning) er det rimelige niveau i Danmark for længst overskredet. Et tal på fem millioner ville være et godt bud.
Udledning af kvælstof er stadig en kæmpe forureningskilde til vores NATURA 2000 områder. Fosfor-bomben er i høj grad med til at true alt levende i vores vandmiljøer.
De fleste marker kan simpelt hen ikke optage mere fosfor, og det siver kontinuerligt fra dræn, gennem sprækker i bræmmerne langs vandløb og på anden måde til vores bække, åer, søer og have. Husdyrgødning (gylle) indeholder store mængder fosfor.
Et overset og stort problem er det stadig ekspanderende forbrug af antibiotika i især svineindustrien.
Det samlede forbrug overstiger nu 120 tons årligt - og dette giver overhængende fare for resistente bakterier.
Lene Tingleff fremfører, at vandmiljøplanerne I, II, og III har opstillet skrappe krav i forhold til især de konventionelle landmænds muligheder for at drive landbrug, men det er ingenlunde tilfældet.
Disse vandmiljøplaner er ikke det papir værd, de er skrevet på, og intentionerne med dem er aldrig blevet opfyldt.
På den ene side vil dansk landbrug gerne modtage 20 mia. kr. i direkte og indirekte EU-støtte, men når der stilles krav til især de konventionelle bønder, forsøger de at knibe udenom. Det må høre op.
Som byrådsmedlem for Venstre og med tætte forbindelser til Landbrugs Rådgivningen Østjylland er Tingleff jo nødt til at mene, som hun gør, men det gør det ikke mere rigtigt.
Holger Ø. Mortensen,
Medlem af Folketanken - for menneske og miljø
Gosmervej 81, Odder

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar