Narcissus og Ekko

24 oktober 2008
Topfolk i dansk landbrug må tvinges til at komme med løsninger
Bakterier: Den sidste tids megen fokus på salmonellaepidemien (U 292) åbner for nogle forklaringsproblemer fra især svineindustrien side. Den giftige salmonellatype har indtil videre kostet mindst seks danske borgere livet mens flere tusinde er blevet syge.
Der er ingen tvivl om, at man fra de veterinære myndigheders side for alt i verden ønsker at minimere disse sygdomsrisici. Ligeledes må man formode, at også landbrugets øvrige parter gør alt for at bekæmpe smittekilder i svineindustrien.
Men tilsyneladende foregår denne bekæmpelse ud fra en betragtning om, at det ikke må gå ud over selve produktionen af slagterivarer (eksporten). Og det er jo netop produktionen af 26,3 millioner svin (2007) årligt i DK (plus 7 millioner, som dør før slagtning), som afstedkommer disse uoverskuelige fødevareproblemer.
Alene på Danish Crowns slagteri ved Horsens er man snarest oppe på at slagte 110.000 svin - om ugen. Det siger sig selv, at det kræver meget nøje og stramme veterinære regler for at opretholde en ordentlig hygiejne på slagtegangene.
For at kunne opretholde produktionen på ca. 30 millioner svin er svineavlerne nødsaget til at bruge store mængder medicin og antibiotika i svinebesætningerne. 120 tons antibiotika årligt (plus et ukendt antal tons indført illegalt). Heraf endda op mod halvdelen bredspektret. Det er ikke til at sige, om dette forbrug af antibiotika har noget med den igangværende salmonellaepidemi at gøre, men man ved, at brugen af store mængder antibiotika øger faren for resistente bakterier.
Også en giftig bakterie på sygehusene (C dificile) spreder nu skræk og rædsel i sundhedssektoren. Officielt er ca. 25.000 borgere døde i England p.g.a. denne bakterie - og et ukendt antal tusinder blevet syge. Og problemet er nu også aktuelt i Danmark. De såkaldte ESBL-bakterier har gennem en årrække skabt lignende problemer.
Hvis man ikke griber ind straks, kan det udarte som meldrøje i brødkorn (visse byer blev lagt øde i middelalderen) - eller katastrofer som Creutzfeldt-Jacobs syge (kogalskab) kan opstå igen.
Fælles for alle disse problemer med giftige og resistente bakterier er, at de i høj grad kan føres tilbage til forbruget af antibiotika i husdyrproduktionen.
Derfor må topfolk i dansk landbrug tvinges til at komme med svar og løsninger på uhyrlighederne. Det gælder formænd i Landbrugsrådet Peter Gæmelke og og Gert Karkov, direktør i Danske Slagterier, Christina Hvid, formænd i svineproduktionen, bl.a. Torben Poulsen, embedsfolk og politisk ansvarlige i Fødevarestyrelsen - samt naturligvis fødevareministeren.
Holger Ø. Mortensen
Gosmer, Odder
Der er ingen tvivl om, at man fra de veterinære myndigheders side for alt i verden ønsker at minimere disse sygdomsrisici. Ligeledes må man formode, at også landbrugets øvrige parter gør alt for at bekæmpe smittekilder i svineindustrien.
Men tilsyneladende foregår denne bekæmpelse ud fra en betragtning om, at det ikke må gå ud over selve produktionen af slagterivarer (eksporten). Og det er jo netop produktionen af 26,3 millioner svin (2007) årligt i DK (plus 7 millioner, som dør før slagtning), som afstedkommer disse uoverskuelige fødevareproblemer.
Alene på Danish Crowns slagteri ved Horsens er man snarest oppe på at slagte 110.000 svin - om ugen. Det siger sig selv, at det kræver meget nøje og stramme veterinære regler for at opretholde en ordentlig hygiejne på slagtegangene.
For at kunne opretholde produktionen på ca. 30 millioner svin er svineavlerne nødsaget til at bruge store mængder medicin og antibiotika i svinebesætningerne. 120 tons antibiotika årligt (plus et ukendt antal tons indført illegalt). Heraf endda op mod halvdelen bredspektret. Det er ikke til at sige, om dette forbrug af antibiotika har noget med den igangværende salmonellaepidemi at gøre, men man ved, at brugen af store mængder antibiotika øger faren for resistente bakterier.
Også en giftig bakterie på sygehusene (C dificile) spreder nu skræk og rædsel i sundhedssektoren. Officielt er ca. 25.000 borgere døde i England p.g.a. denne bakterie - og et ukendt antal tusinder blevet syge. Og problemet er nu også aktuelt i Danmark. De såkaldte ESBL-bakterier har gennem en årrække skabt lignende problemer.
Hvis man ikke griber ind straks, kan det udarte som meldrøje i brødkorn (visse byer blev lagt øde i middelalderen) - eller katastrofer som Creutzfeldt-Jacobs syge (kogalskab) kan opstå igen.
Fælles for alle disse problemer med giftige og resistente bakterier er, at de i høj grad kan føres tilbage til forbruget af antibiotika i husdyrproduktionen.
Derfor må topfolk i dansk landbrug tvinges til at komme med svar og løsninger på uhyrlighederne. Det gælder formænd i Landbrugsrådet Peter Gæmelke og og Gert Karkov, direktør i Danske Slagterier, Christina Hvid, formænd i svineproduktionen, bl.a. Torben Poulsen, embedsfolk og politisk ansvarlige i Fødevarestyrelsen - samt naturligvis fødevareministeren.
Holger Ø. Mortensen
Gosmer, Odder
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar