Økologi skal redde Danmarks natur

Nedenstående kronik er bragt i Politiken og omhandler Danmarks Naturfredningsforenings indspil til regeringens grønne vækst udspil:
Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Statsministeren lancerer i det nye år sin grønne vækst strategi for Danmark i fremtiden. Han lover, at alt bliver bedre i morgen. Det har han lovet i syv år og det kan godt være, at borgerne har fået det bedre. Men det land, de bor i, er blevet fattigere i sjælden før set omfang og derfor kan 2008 kun beskrives som et natura annus horribilis. Mens politikerne har sovet i timen, har Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet en række konkrete bud på løsninger, når det gælder de største skadevoldere på naturen, nemlig landbrugsindustrien.
Det er sket fordi, regeringen her har fejlet. Alle de værn, der ellers skulle beskytte og sikre natur, miljø og klima, er stort set smuldret. Alt er udsat eller bliver bortforklaret: Vandmiljøplan III, Pesticidhandlingsplan, manglende randzoner, manglende indsats for at forhindre, at brakkens forsvinden skulle give en dårligere natur, vand- og naturplanen osv.
Som en uvelkommen julegave kom så en dyster rapport fra EU om tilstanden for den frø, den fugl og den fisk, som statsministeren hævder, ikke har fået det dårligere i hans regeringstid. Tæt på halvdelen af de udvalgte dyr og planter, der er blevet overvåget, har ”ugunstige leveforhold,” og EU’s miljøkommissær kalder tilstanden for kritisk. Dermed er det nu endegyldigt udelukket, at målsætningen om at standse tilbagegangen for dyr og planter i 2010 kan nås. I stedet kvæles dyr og planter i kvælstof fra landbruget på marker, der ikke længere græsses af køer, men kun tjener som affaldsplads for de 33.000.000 tons gylle, der hvert år spredes ud over landskaberne
Alligevel er miljøminister Troels Lund Poulsen optimistisk og tilbageviser EU’s rapport som tilbageskuende. Men det er lige præcist den holdning, der gør, at det står så skidt til. For netop i den ånd er alle kritiske rapporter, nedslående evalueringer, uopfyldte målsætninger og kuldsejlede planer for landbrug og natur fejet af bordet med forklaringen om, at nu skal vi ikke være så pessimistiske - alt bliver bedre i morgen.

Og så peger politikerne mod deres grønne vækst strategi, der skal løse alle problemerne i et hug. Det bliver spændende at se, hvad regeringens grønne vækst strategi så faktisk indeholder. Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig fortrøstningsfyldt ved ordet ”grøn” – landbruget hæfter sig givetvist lige så fortrøstningsfyldt ved ordet ”vækst.” Regeringen siger, at begge dele kan lade sig gøre, for målet er at skabe bedre klima, miljø, landbrug og natur uden, at det går udover væksten.
Men før det kan blive bedre må nogen finde modet til at sætte sig i førersædet. Det vidste man allerede i 1241 og nedfældede ”med lov skal land bygges” i Jyske Lov.
Desværre har der været en årelang modvilje mod netop at lovgive, når det gælder landbruget. Gennem de seneste 30 år har politikerne i stedet valgt at satse på såkaldte frivillige aftaler med landbruget. Det er altså aftaler, som er uforpligtigende ved det, at overholdes de ikke, er der ingen konsekvens. Det er indlysende, at en industri som landbruget nødvendigvis må se på bundlinjen og veje potentielle røde tal af mod regningen for ikke at overholde en sådan aftale. Og siden det altså ikke koster at bryde aftalen, så er valget jo ikke svært. Men udfaldet af denne konstruktion er til gengæld en af hovedårsagerne til de kolossale problemer, Danmarks natur står i anno 2008.
Regeringen maner til besindelse og lover at løse problemerne med deres grønne vækst strategi. Her er en række ministre kørt i stilling, mens det er erhvervsministeren, der sidder med taktstokken for bordenden. Alene dét, at det er erhvervsministeren, der skal lede et arbejde for blandt andet at sikre bedre natur og miljø, kan jo tyde på, at det nok nærmere er landbrugets vækst, der bliver fokus område for projektet og her viser al hidtidig erfaring, at naturen betaler for den vækst netop fordi, landbruget ikke reguleres ved lov, men frit kan benytte landet uden nødvendigvis samtidig at beskytte det.
Men Danmarks Naturfredningsforening vil stædigt insistere på, at ordet ”grøn” betyder natur, dyr, planter, kvalitet og balance. Og Danmarks Naturfredningsforening vil også pege på de rige muligheder, der er for at vækste på den grønne måde.
Modsat den konventionelle landbrugsdrift, så drives seks procent af landbrugsjorden i Danmark i dag økologisk og succesfuldt. De sorte tal på økologernes bundlinje glæder foreningen, men endnu bedre er det, at naturen får et gevaldigt løft, når en produktion omlægges til økologi. Derfor er indlysende for Danmarks Naturfredningsforening at bakke op om økologi og foreningen arbejder da også for, at alt landbrug i Danmark skal drives økologisk i løbet af en 20 til 25 års periode.
Ved at gøre Danmark økologisk vil der med et slag blive skabt langt bedre vilkår for naturen i det åbne land, biodiversiteten vil stige med 30 procent og drikkevandet sikres mod forurening af sprøjtegifte. Der vil med andre ord være balance mellem natur, miljø, klima, landbrug og landskab.
Det behøver ikke være i strid med formuleringen i regeringens grønne vækst strategi. For vækst behøver ikke være volumen, men kan også være vækst i bæredygtighed og kvalitet.
Det kan staten være med til at kickstarte ved i stor stil at gå foran med det økologiske forbrug, og så i øvrigt sikre, at det altid kan betale sig for forbrugeren at købe de varer, der gavner natur, miljø og klima mest.
Men økologi giver også vækst i eksporten. På et år steg den eksporten af økologiske varer med 73 procent. En så indlysende eksportsucces bør straks følges op ved at flytte nogle af de milliarder, der bruges til at understøtte det konventionelle landbrug over til at støtte en omlægning af driften til økologi.
Dét potentielle eksporteventyr er erhvervsministeren sikkert heller ikke blind for, mens det i Danmarks Naturfredningsforening optik ikke er eksportindtægterne, men den indlysende positiv indflydelse økologi vil have på naturen og det rene drikkevand, der vækker begejstring. Landbruget er da også klar over potentialet og melder selv om, at der foreløbigt er behov for yderligere mindst 60.000 hektar landbrugsjord omlægges til økologi.
Alligevel vil et konkret krav om en 100 procent omlægning til økologi naturligvis udløse et ramaskrig fra landbruget. Alene fordi landbrugerne på charmerende vis har formået at fremstå som landets sidste fribyttere, der har kunnet ryste love og regler af sig. Samtidig har erhvervet formået at fastholde sin historiske position som landets rygrad – en position - der strækker sig helt tilbage til dengang bondesamfundet afløste stenalderens jægere.
Sådan er det bare ikke længere.
Langt de fleste landmænd driver i dag industrilandbrug og kun godt 16.000 landmænd driver deres landbrug på fuldtid ud af i alt 45.000 landmænd. De få lægger til gengæld beslag på rigtig meget af Danmark. Således er 62 procent af landets areal landbrugsjord og ikke mindre end 95 procent er under plov.
Danmark har da også verdensrekord som det mest intensivt dyrkede land i verden. Alligevel udgør bidraget fra landbruget til BNP udgør blot omkring to procent (OECD 2008). Landbrugsindustrien har netop bedt om en ”bankpakke” fra staten for ikke at gå rabundus. Det er altså midler udover de 2000 kroner hver dansker hvert år støtter landbrugsindustrien med, mens omkostningerne til at rense, rydde op og naturgenoprette efter plove, sprøjtegifte og gylle er i milliardklassen.
Og hvorfor er det så vigtigt at ridse alle disse forskrækkeligheder op? Jo det er det fordi, det er afgørende, at der skabes klarhed om, hvad der er på spil og om det er det værd! Først ved at anerkende problemerne kan de løses. Og politikerne har givet landbruget lov til at være den største enkelt skadevolder på den natur, vi har fået i arv fra forfædrene og som vi skal give i arv til vore efterkommere. Derfor er det relevant at diskutere, om et enkelt og relativt lille erhverv skal have retten til at ødelægge det for de mange og for alle dem, der kommer efter os.
Landbruget mister momentum i forhold til Tyskland og Polen, hvis det pålægges regler og love, lyder det fra Axelborg. Jamen vi er jo allerede verdensmestre, når det gælder landbrug. Vi har verdensrekord med 1500 kilo dyrket korn per borger, mens vi er verdens største svineproducent målt på areal og befolkning med ikke færre end 25 millioner svin per år