Odders drikkevand er i fare

Odder Byråd besluttede i 2009 en sikring af rent drikkevand i Odder Kommune. På den baggrund er der i 2012 i Teknisk Forvaltning udarbejdet et forslag til "Plan for rent drikkevand", som bl.a. omhandler vandressourcerne ved Boulstrup, hvorfra ca. 5000 husstande får deres drikkevand.
Planen har bl.a. forslag til en skovrejsning over de sårbare områder for vandressourcerne.
Det nuværende byrådsflertal har vist stor interesse for at sikre vandressourcerne enten ved skovrejsning eller ved økologisk drift. Vi er desværre bange for, at sikringen af drikkevandet er i fare, hvis der kommer et borgerligt flertal i byrådet efter kommunevalget p.g.a. enkelte landmænds modvilje.
Vi bygger vores bekymringer for drikkevandet på følgende:
1. Vandressourceredegørelse for Boulstrup OSD nr. 16 , Århus Amt 2003 – udarbejdet af biologer konkluderer følgende:
”Den samlede vurdering er, at grundvandsområdet er sårbart over for nitrat, pesticider og andre forureningskilder.”
Der har desværre aldrig været restriktioner mod udbringning af nitrat og pesticider over grundvandsområderne.
2. Viden om sprækker i lerlaget og den hurtige nedsivning i lettere jord. Der findes forskellige jordtyper i området.
3. Udtalelse fra ny forskning, der viser: Planterne optager ikke næringsstoffer, inden de har opbrugt deres reserver. D.v.s. det kan blive først på sommeren, inden plantens lager er tomt, og planten begynder at optage tilførte stoffer. Derfor bliver en del næringsstoffer og pesticider m.m. ikke optaget i planten, men siver blot ned i jorden.
Hvad kan vi få i tilgift ved en skovrejsning ud over rent drikkevand - også til kommende generationer: 
Skovrejsningen v. Boulstrup vil ud over selve beskyttelsen af vandet også kunne tilgodese mange andre gode formål: Stisystem for gående/cyklister og ryttere, en skøjtesø, en kælkebakke (Svendshøj), plant dit eget personlige træ, en forstbotanisk skov (a la Økologiens Have), teltplads m. bålplads, shelters og bivuaker, et fugletårn, redekasser og rævegrave, info. om området, vandhuller og miljø, gravpladser, frugt- og bærbuske osv. Kun fantasien sætter begrænsninger.
Vi håber på, at mange af Odders borgere vil tilkendegive deres støtte til, at vores kostbare drikkevand bliver sikret – nu.
Vil I støtte en langtidssikring af drikkevandet, så vil vi gerne have jeres støtte ved, at I underskriver på: www.skrivunder.net/rentvandiodder

Folketanken – for menneske og miljø
Jann Worm Pedersen, Halling
Holger Øster Mortensen, Præstholm mk.
Jens Jørn Steiniche, Odder – kontaktperson for yderlige oplysninger - Tlf. 21964960

Vi støtter Folketanken – for menneske og miljø´s projekt om sikring af rent drikkevand:
Lars Vilhelm, Kløvermarksvej 32 –
tidligere formand i Danmarks Naturfredningsforening, Odder afd.
Ole Bach, Bjeragervej 77 –
initiativtager til projektet: beskytvoresdrikkevand.dk
Lone Jakobi Sørensen, Balshavevej 1–
ambassadør for: beskytvoresdrikkevand.dk

Ammoniaklugten fra landbruget er farlig

Lugten fra en svinefarm kan være ubehagelig, men det er ikke det værste, den er direkte farlig: I en pressemeddelelse fra ”Det Økologiske Råd” fra 29.03.11 omtales en analyse udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, hvori det beskrives, at landbrugets ammoniakforurening er en overset dødsårsag. Iflg. analysen er ammoniakforureningen fra landbruget skyld i ca. 40 procent af helbredsomkostningerne fra den luftforurening, der hvert år forårsager tusinder af for tidlige dødsfald i Danmark. Denne information bør få byrådet til at tage kontakt til DM og derefter redegøre for (pressen),  hvilke konsekvenser denne viden vil få ved udvidelser af antal besætninger i kommunen, således at de involverede (landmænd/naboer til farme) er fuldt orienterede om faren og dermed sundhedsrisikoen ved at indånde den ammoniak, der kommer fra staldene. Jens Jørn Steiniche

Skatteomlægning skaber dynamik

Når borgerlige politikere informerer befolkningen om, at der skal en personskattenedsættelse til for at redde og dermed styrke Danmarks konkurrenceevne, er det at fordreje problemstillingen. Lønudgiften for virksomhederne bliver ikke mindre af, at en mindre del af lønsummen sendes til skat. Hvis Danmark skal sikres danske arbejdspladser, og konkurrenceevnen skal styrkes, hvilket er politikernes opgave, er det rimeligt at lave en skatteomlægning, der mindsker skatten for de lavstlønnede, da mindstelønnen for øjeblikket sænkes, og samtidig beslutte en gradueret skatteforhøjelse af de højeste indtægter. Den omlægning kan bidrage til, at nogle af de penge, som de allerrigeste i samfundet i øjeblikket bruger på at købe importerede varer eller sætter ind på kapitalpension/aktier/obligationer m.m., frigives og kan målrettes til at aktivere/igangsætte initiativer/forskning, der fremmer grønne arbejdspladser i industrien samt skabe bedre rammer inden for undervisning og det sociale område. En sådan social profil vil skabe arbejdspladser og skaber dynamik i samfundet. Jens Jørn Steiniche

Intensiv brug af antibiotika udvikler resistente bakterier

I 2006 nedsatte Sundhedsstyrelsen en koordinationsgruppe, som skulle overvåge udviklingen af resistente bakterier og komme med forslag til en indsats imod dem. Der var tegn på at bl.a. MRSA fra svinestaldene kunne være en trussel mod mennesker - herunder patienter på sygehusene.Hvad er der sket på området siden? Tilstanden er blevet værre, og mere end 15 pct. af samtlige svinebesætninger er nu i følge sundhedsmyndighedernes stikprøvekontrol ramt. Alle ansatte lever og arbejder med livet som indsats for at danske landmænd kan lave dansk underskudsgivende svinekød. Mange staldarbejdere rejser hjem til Østeuropa eller andetsteds med en souvenir fra Danmark, den resistente MRSA. Man anslår, at 20-30000 borgere i EU hvert år dør grundet resistente bakterier. I Danmark drejer det sig om nogle hundrede og tallet ser ud til at stige i takt med resistensen. Svineerhvervet insisterer på sin ret til at slå danskere ihjel fordi de nægter at opgive doping med antibiotika i staldene. Erhvervet har tilsyneladende overhovedet ingen etik. Svinebønderne er blevet resistente over for anstændig opførsel. Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Sandheden om krigen i Afghanistan

Regnebrættet for vores krig i Afghanistan er endnu ikke opgjort, men har foreløbig kostet 42 døde, 182 hårdt sårede samt et ukendt antal lettere kvæstede og en masse med PTSD og andre skavanker. Hver femte har fået psykiske problemer. Og krigen har foreløbig kostet 13 mia. kr. Hertil kommer et ukendt antal sårede afghanske civile og soldater i selve Afghanistan og nærområdet.
Det bliver mere og mere åbenlyst, at krigen slet ikke handler om at forbedre de humanitære forhold for borgerne - eller at indføre demokrati i landet. Det handler aller mest om territoriale hensyn og kampen om naturrigdomme i regionen. Denne teori bliver til fulde bekræftet af journalist Nagieb Khajas bog "Historien der ikke bliver fortalt" med forord af Carsten Jensen. Khaja er selv afghaner og har været kidnappet i landet.
Det er trist at måtte erkende, at soldatermødrenes sympati for vores udsendte er spildt, og at de gule soldatersløjfer bag på vores biler hviler på et falsk grundlag. Det afghanske kludetæppe bestående af utallige forskellige folkeslag vil aldrig kunne forenes i et helt og fredeligt land.
Danmark har ikke haft fortjeneste af en krig i flere hundrede år. Det får vi heller ikke i dette tilfælde.
Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Nydanskere: Du er min næste

Store udenlandske aviser fra mange lande som USA, Frankrig og Tyskland beskriver for øjeblikket den befrielse, som en stor del af det danske folk må føle ved ikke at have DF som styrende faktor med den nedværdigende højreradikale linie mod ikke danske statsborgere, som har kendetegnet VKO i 10 år.
Ved at rejse i lande i bl. a. Asien og Afrika samt gennem kontakt til mennesker med forskellige religiøse og kulturelle baggrunde er det min faste overbevisning, at der inden for alle kulturer kun er marginaler af mennesker med ekstremistiske holdninger, hvilke vi selvfølgelig skal være på vagt overfor. Danmark adskiller sig desværre ikke positivt på dét område.
Der kom fra Jyllands Posten under Muhammedkrisen generaliserende udtalelser mod muslimer om, at de skal finde sig i at blive hånet, spottet og latterliggjort. Det er ikke en venlig håndsrækning til nydanskere med en anden kultur/religion.
Det er vigtigt, at vi som individer, uanset hvor vi kommer fra på kloden, stiller krav til hinanden ud fra et ønske om at bygge bro over religiøse/kulturelle forskelle byggende på FN`s menneskerettigheder - og med tanke for at behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet.

Jens Jørn Steiniche

Landbruget - Lovgivningsmæssige aspekter

”Folketanken - for menneske og miljø" har inviteret personer fra det tværpolitiske udvalg (S, SF. KML og Ø), DN og andre til et ”rundbordsmøde” med miljøbiolog Hans Nielsen, Det Økologiske Råd.

Mødets tema:

”Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og rettigheder, befolkningen har over for landbruget”

Der er en meget hård diskussion i kommunen vedr. lugt, forurening, smittefare samt usikkerhed vedr. kommunens drikkevand.
Det er derfor vigtigt at få klarlagt hvilke muligheder, der er for at sikre sig mod de ulemper, som landbruget påfører befolkningen.

Aftenens tema, som Hans Nielsen, DØR, har lovet at informere om:
Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og hvilke rettigheder,
befolkningen har over for landbruget på følgende punkter:

1) For at begrænse lugten fra svinestalde i bebygget område
2) For at begrænse forureningen af jorden - nitrat, pesticider m.m.
3) For at sikre sig mod smittefaren (stafylokok-bakterien MRSA (ST398))
4) For at sikre drikkevandet fra vandboringerne
5) Det lovgivende grundlag for tilladelser til udvidelse af svinebesætninger - ha/dyreenheder i kommunen
6) Landbrugets fremtidige rolle vedr. produktion af biomasse til varmeværker og biogasanlæg.

Referat:

AD 1.
Der findes forskellige metoder til at begrænse lugtgener fra svinestalde. Det mest almindelige er at bygge højere skorstene på ventilationsanlæggene. Dette fjerner lugt i nærområdet, men begrænser ikke den samlede (kumulative) lugtemission omkring en svinefarm.
Hvis man fjerner lugt, fjerner man også ammoniak. Det er vanskeligt at bedømme lugt (odeur units) - og mange faktorer gør sig gældende: Typer dyr – slagtesvin, smågrise, søer, køer, høns – samt vindretning og andre former for vejrlig: Lugten er typisk mindre om vinteren end om sommeren fra svinestaldene.
Husdyrloven er utilstrækkelig og umulig at kontrollere. Det er krænkende for den forurettedes retssikkerhed. Der kan til enhver tid klages over lugtgener fra en svinefarm – uanset givne tilladelser til f. eks. svinehold.
Der er ikke nye tiltag på lugtområdet. Mange stalde er af ældre dato. Alt andet lige lugter en nyere stald mindre end en gammel og nedslidt. Men renovering af ældre stalde ændrer ikke lugtgener.
Nye stalde vil måske sænke lugtproblemerne – men nye og større stalde vil øge den samlede lugt.
HN mener, det fremover blive meget vanskeligt at få tilladelse til udvidelser af svinestalde i vores landsbyer.
Spørgsmål: Kan man producere ”lugtgener” på gamle tilladelser? Svar fra HN: Ja! Alle tilladelser fra før 2006 kan fortsætte i det uendelige.
Der er også problemer med nedfældning af gylle – der produceres f. eks. mere lattergas (dinitrogenoxyd).
Der blev sagt meget lidt om sundhedsrisici ved indånding af ammoniak.
I en pressemeddelelse fra ”Det Økologiske Råd” fra 29.03.11 (ikke beskrevet på mødet), omtales en analyse udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, hvori det beskrives, at landbrugets ammoniakforurening er en overset dødsårsag. Iflg. analysen er ammoniakforureningen fra landbruget skyld i ca. 40 procent af helbredsomkostningerne fra den luftforurening, der hvert år forårsager tusinder af for tidlige dødsfald i Danmark. Se:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92

HN redegjorde for, at der er store forskelle i sagsbehandlinger vedr. udvidelsesplaner for svinefarme i de enkelte kommuner. Hver kommune har lovhjemmel til at træffe særlige restriktive krav i miljøsager.

AD 2.
HN: Reduktion af udvaskning af nitrat til bl. Horsens Fjord/ Kysing fjord er langt fra målet. Behovet er en reduktion på 773 t kvælstof (N). Indsatsen for 2015 er 175 t N – d.v.s. der mangler 598 t N el. 77%, for at behovet bliver dækket. - HN mener ikke, man kan nå kravene om ingen nitrat og næringsstoffer til vandmiljøet ved kun at begrænse gødningsforbruget. Man skal tage landbrugsjord ud af drift. Vandløbene bringer hurtigt næringsstoffer til havet i Odder-området p.g.a. lerlaget.
Der bliver faktisk undergødet på de danske marker med 10 – 15 pct. i forhold til det økonomiske optimale gødningsbehov (gylle og NPK). - Efterafgrøder tager noget af gødningen – men friholdelse af afgrøder på markerne er det optimale. - De våde enge skal tilbage for at tilbageholde næringsstoffer og pesticider. -
Vedr. markdræn: Fjernelse af markdræn er ikke løsningen. Det giver for mange dyrkningsmæssige problemer.

AD 3.
HN redegjorde for faren for smitsomme bakterier fra svineproduktionen – herunder MRSA, som opstår p.g.a. overforbrug af antibiotika. Raske personer bliver ikke syge - men syge personer kan lide under det (dø). -
”Gul kort-ordningen” har virket i en vis grad, da det samlede antibiotikaforbrug er faldet i landbruget. Det skyldes især, at man ikke pr. automatik giver f. eks. smågrise antibiotika i foderet ”bare for en sikkerheds skyld” (profylaktisk).

AD 4.
HN: Vedr. vandløb: Øgning af afstandskravene fra 10 til 25 meter er helt utilstrækkeligt.
"Folketanken": Der er ikke noget kommunalt sikkerhedsnet mod forureningen af grundvandsressourcerne i Odder. Borgmester Elvin Hansen lovede at tage initiativ til sikring af grundvandet.

AD 5.
HN: Der er faste lovgivningsmæssige retningslinier vedr. udvidelser af dyrehold. - Der er ikke fremover faste regler for arealkrav (harmonital), bare der er aftaler om bortskaffelse af gyllen.
Da kompetancen på miljøområdet er lagt ud til kommunerne, mener HN, at de enkelte kommuner i langt højere grad kan fastsætte ”overliggeren” i enkeltsager om f.eks. svineudvidelser.

AD 6.
Borgmester Elvin Hansen: Der bliver ikke givet økonomiske garantier til landmændene vedr. bygning af biogasanlæg.

Jens Jørn Steiniche
Holger Ø. Mortensen