Landbruget - Lovgivningsmæssige aspekter

”Folketanken - for menneske og miljø" har inviteret personer fra det tværpolitiske udvalg (S, SF. KML og Ø), DN og andre til et ”rundbordsmøde” med miljøbiolog Hans Nielsen, Det Økologiske Råd.

Mødets tema:

”Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og rettigheder, befolkningen har over for landbruget”

Der er en meget hård diskussion i kommunen vedr. lugt, forurening, smittefare samt usikkerhed vedr. kommunens drikkevand.
Det er derfor vigtigt at få klarlagt hvilke muligheder, der er for at sikre sig mod de ulemper, som landbruget påfører befolkningen.

Aftenens tema, som Hans Nielsen, DØR, har lovet at informere om:
Redegørelse for de lovgivningsmæssige aspekter og hvilke rettigheder,
befolkningen har over for landbruget på følgende punkter:

1) For at begrænse lugten fra svinestalde i bebygget område
2) For at begrænse forureningen af jorden - nitrat, pesticider m.m.
3) For at sikre sig mod smittefaren (stafylokok-bakterien MRSA (ST398))
4) For at sikre drikkevandet fra vandboringerne
5) Det lovgivende grundlag for tilladelser til udvidelse af svinebesætninger - ha/dyreenheder i kommunen
6) Landbrugets fremtidige rolle vedr. produktion af biomasse til varmeværker og biogasanlæg.

Referat:

AD 1.
Der findes forskellige metoder til at begrænse lugtgener fra svinestalde. Det mest almindelige er at bygge højere skorstene på ventilationsanlæggene. Dette fjerner lugt i nærområdet, men begrænser ikke den samlede (kumulative) lugtemission omkring en svinefarm.
Hvis man fjerner lugt, fjerner man også ammoniak. Det er vanskeligt at bedømme lugt (odeur units) - og mange faktorer gør sig gældende: Typer dyr – slagtesvin, smågrise, søer, køer, høns – samt vindretning og andre former for vejrlig: Lugten er typisk mindre om vinteren end om sommeren fra svinestaldene.
Husdyrloven er utilstrækkelig og umulig at kontrollere. Det er krænkende for den forurettedes retssikkerhed. Der kan til enhver tid klages over lugtgener fra en svinefarm – uanset givne tilladelser til f. eks. svinehold.
Der er ikke nye tiltag på lugtområdet. Mange stalde er af ældre dato. Alt andet lige lugter en nyere stald mindre end en gammel og nedslidt. Men renovering af ældre stalde ændrer ikke lugtgener.
Nye stalde vil måske sænke lugtproblemerne – men nye og større stalde vil øge den samlede lugt.
HN mener, det fremover blive meget vanskeligt at få tilladelse til udvidelser af svinestalde i vores landsbyer.
Spørgsmål: Kan man producere ”lugtgener” på gamle tilladelser? Svar fra HN: Ja! Alle tilladelser fra før 2006 kan fortsætte i det uendelige.
Der er også problemer med nedfældning af gylle – der produceres f. eks. mere lattergas (dinitrogenoxyd).
Der blev sagt meget lidt om sundhedsrisici ved indånding af ammoniak.
I en pressemeddelelse fra ”Det Økologiske Råd” fra 29.03.11 (ikke beskrevet på mødet), omtales en analyse udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, hvori det beskrives, at landbrugets ammoniakforurening er en overset dødsårsag. Iflg. analysen er ammoniakforureningen fra landbruget skyld i ca. 40 procent af helbredsomkostningerne fra den luftforurening, der hvert år forårsager tusinder af for tidlige dødsfald i Danmark. Se:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1572:pressemeddelelse-landbrugets-ammoniakforurening-er-en-overset-dodsarsag-&catid=32:landbrug-og-vand&Itemid=92

HN redegjorde for, at der er store forskelle i sagsbehandlinger vedr. udvidelsesplaner for svinefarme i de enkelte kommuner. Hver kommune har lovhjemmel til at træffe særlige restriktive krav i miljøsager.

AD 2.
HN: Reduktion af udvaskning af nitrat til bl. Horsens Fjord/ Kysing fjord er langt fra målet. Behovet er en reduktion på 773 t kvælstof (N). Indsatsen for 2015 er 175 t N – d.v.s. der mangler 598 t N el. 77%, for at behovet bliver dækket. - HN mener ikke, man kan nå kravene om ingen nitrat og næringsstoffer til vandmiljøet ved kun at begrænse gødningsforbruget. Man skal tage landbrugsjord ud af drift. Vandløbene bringer hurtigt næringsstoffer til havet i Odder-området p.g.a. lerlaget.
Der bliver faktisk undergødet på de danske marker med 10 – 15 pct. i forhold til det økonomiske optimale gødningsbehov (gylle og NPK). - Efterafgrøder tager noget af gødningen – men friholdelse af afgrøder på markerne er det optimale. - De våde enge skal tilbage for at tilbageholde næringsstoffer og pesticider. -
Vedr. markdræn: Fjernelse af markdræn er ikke løsningen. Det giver for mange dyrkningsmæssige problemer.

AD 3.
HN redegjorde for faren for smitsomme bakterier fra svineproduktionen – herunder MRSA, som opstår p.g.a. overforbrug af antibiotika. Raske personer bliver ikke syge - men syge personer kan lide under det (dø). -
”Gul kort-ordningen” har virket i en vis grad, da det samlede antibiotikaforbrug er faldet i landbruget. Det skyldes især, at man ikke pr. automatik giver f. eks. smågrise antibiotika i foderet ”bare for en sikkerheds skyld” (profylaktisk).

AD 4.
HN: Vedr. vandløb: Øgning af afstandskravene fra 10 til 25 meter er helt utilstrækkeligt.
"Folketanken": Der er ikke noget kommunalt sikkerhedsnet mod forureningen af grundvandsressourcerne i Odder. Borgmester Elvin Hansen lovede at tage initiativ til sikring af grundvandet.

AD 5.
HN: Der er faste lovgivningsmæssige retningslinier vedr. udvidelser af dyrehold. - Der er ikke fremover faste regler for arealkrav (harmonital), bare der er aftaler om bortskaffelse af gyllen.
Da kompetancen på miljøområdet er lagt ud til kommunerne, mener HN, at de enkelte kommuner i langt højere grad kan fastsætte ”overliggeren” i enkeltsager om f.eks. svineudvidelser.

AD 6.
Borgmester Elvin Hansen: Der bliver ikke givet økonomiske garantier til landmændene vedr. bygning af biogasanlæg.

Jens Jørn Steiniche
Holger Ø. Mortensen