Narcissus og Ekko

Narcissus og Ekko

28 marts 2009

Bliv sundere og klogere - spis fisk

Fisk indeholder ca. 60 % protein (hvede ca. 10 %) og fedt, som vores organisme og ikke mindst hjernen er afhængig af for at fungere optimalt. Det er derfor vigtigt, at vores fødevareproduktion er baseret på de fødevarer, der giver kroppen og hjernen optimale muligheder.
Vi har en gammel madkultur, som har sin rod i vort nære forhold til det, der engang var vort hovederhverv, nemlig landbruget. Landbruget er ikke længere hovederhvervet, men vore madvaner er stadig meget bundet til landbrugets produkter, hvilket er meget naturligt.
Det er dog af hensyn til folkesundheden nødvendigt at revidere vore traditioner ang. vort indtag af fedt fra den animalske produktion, især svinekød. Hjertekarsygdomme og blodpropper er en sikker følge af et stort forbrug af den farlige animalske fedt, som f.eks. findes i svinekød. Der er ingen tvivl om, at det er lige så farligt at spise meget svinekød som at være storryger.
Danmark har havet som et naturligt spisekammer. Desværre er havet blevet forurenet af udledninger fra landbruget af kvælstof, nitrater og pesticider, som gennem grundvandet, bække og åer siver til havet.
Derfor er det vigtigt af hensyn til den fremtidige fødevareforsyning og folkesundheden, at vi hurtigst muligt omlægger vores produktion af fødevarer til en økologisk bæredygtig produktion, samtidig med at vi satser på at øge mængden af fødevarer fra havet.
En ekstra gevinst er, at et mindre forbrug af svinekød vil hæve fødevaremængden drastisk, idet der skal ca. 5 kg. korn til at producere 1 kg. svinekød!
Folketanken – for menneske og miljø
Jens Jørn Steiniche
Odder

Ingen kommentarer: