Narcissus og Ekko

Narcissus og Ekko

09 marts 2011

Kemi

Når vinteren rinder i grøft og i grav begynder landmændenes årlige hærgen med kunstgødning (NPK) på alle dyrkede arealer i Danmark. Men gødningen står også i kaskader over grøfter, ind i hegn og skovbryn og langt ind i folks haver. Kun de mest hårdføre græsarter og sejge planter overlever i grøftekanterne. Senere kommer tiden med pesticider, som med vinden driver hid og did. Landmændene har slet ikke styr på alle disse kemiske stoffer. Store dele heraf ender via dræn, bække og åer i vores vandmiljø. Og indgår under begrebet: Skjulte omkostninger.
Det er store oversete miljøproblemer, som snarest bør medtages i kommende nye "grønne vækstplaner". Landmændene må holde deres kemi på egne arealer.
Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Ingen kommentarer: